Status på Ukraine: Hjælpen er på vej

Kreml sender en humanitær hjælp til Ukraine  Foto: Dreamstime

Kreml sender en humanitær hjælp til Ukraine Foto: Dreamstime

Af Uffe Gardel

UffeUkraine: I løbet af nogle timer vil de hvide lastbiler fra Moskva nå Ukraines grænse, og så finder vi ud af om de er fyldt med mad og medicin, eller med noget andet.

Jeg vover et øje og gætter: Lasten er fredelig. Det ville være en helt tåbelig måde at indlede en invasion på -med lastbiler i stedet for kampvogne, ved en grænseovergang kontrolleret af Ukraine, og for øjnene af verdensoffentligheden.

Men lasten er bestemt også en hjælp til oprørerne. Maden kan også spises af oprørssoldater. Og de 69 generatorer, som er med, kan også producere strøm til militære formål.

Og så har Rusland fået vist sin gode vilje og sine fredelige hensigter; et propaganda-point vil være scoret.

Men generatorer og dåsemad kan kun udskyde oprørernes nederlag. Og for mig at se ser har Rusland ikke tænkt sig at invadere lige nu for at hjælpe dem. Ville man det, havde man gjort det – og med de hvide lastbiler berøver Rusland i stedet sig selv et argument for at invadere.

Så invasionen bliver ikke nu, men måske senere, når der kæmpes i gaderne i Donetsk og Lugansk. Putin venter til sidste øjeblik; han vil så længe som muligt holde så mange optioner som muligt åbne.

Share This