SNG-landene: Økonomier i vækst, især længst mod øst

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

SNG: Armeniens ministerpræsident Nikol Pasjinyan var tilfreds, da landets nationalbank for få dage siden offentliggjorde væksttallene for 2019, det var på 8 pct. Tallet er, som beskrevet i ”Emerging ”Europe” (11.2.20), nok sat for højt. Verdensbanken vurderer væksten lavere, til 6.9, stadig, et højt tal.

Armeniens nationalbank vurderer væksten i den armenske økonomi at ville stige 5.1 pct. i 2020. Meget skyldes opsving i servicesektoren, især IT. Også industriproduktionen og minedrift har haft høj vækst. Det har udlignet nedgangen i landbrugsproduktionen.

Også Tadjikistan og Turkmenistan vil antagelig kunne fremvise høje tal for væksten i bruttonationalproduktet (BNP), over 5 pct, Usbekistan måske på over 6 pct. Usbekistan agter at fortsætte de økonomiske reformer, fx at få fjernet priskontrollen, liberaliseret visumregimet, lettet restriktionerne på handel, få nedbragt korruptionen og øget udenrigshandelen. Kort sagt helt nye toner i forhold til, hvad vi oplevede i tiden under Islam Karimov.

Iflg. landets præsident Sjavkat Mirizioyev kan udenlandske investeringer i landet i 2020 nå op på 10 mia. dollar. Med 33 mio. indbyggere er Usbekistan det potentielt største marked i regionen. Med andre ord, den høje vækst i SNG finder vi længst mod øst.

Rusland må nøjes med en årlig vækst på 1-2 pct., Georgien oplever noget lavere økonomisk vækst end Armenien, Tadjikistan og Usbekistan, og Aserbajdsjan må nøjes med en vækst på omkring de 2,5 pct. 

Problemet for Aserbajdsjans økonomi en den fortsat meget høje afhængighed olie og gas, skriver ”New Eastern Europe” (7.2.20). I 2014 var Aserbajdsjans økonomi ramt af dyb recession pga. lave priser på olie.

Europas satsning på grøn energi skaber i sig selv stigende problemer for energieksporten. Flere vestlige olieselskaber, Chevron, ungarske MOL og norske Statoil har solgt andele fra i energiselskaber i Aserbajdsjan. Dybe økonomiske reformer bort fra afhængigheden af olie og gas er svære at gennemføre i Aserbajdsjan, ganske som vi ser det også i Rusland. Dertil kræves teknisk og teknologisk viden og et højt uddannelsesniveau. Det har vi ikke i Aserbajdsjan i dag.