Slovakiets udenrigsminister går af i protest mod regerings afvisning af FN migrationsaftale

Miroslav Lajcak Foto: EU2016 SK

Slovakiet: Slovakiets udenrigsminister og en af landets mest højprofilerede politikere, Miroslav Lajcak, har meddelt landets præsident Andrej Kiska, at han går af som Slovakiets udenrigsminister. Det sker i protest imod, at den slovakiske regering har vedtaget ikke at skrive under på FN`s migrationsaftale.

“Det vigtigste for mig er, at handle i overensstemmelse med min samvittighed. Jeg ønsker ikke at spekulere, jeg har sagt ganske klart, at jeg siger, hvad jeg tænker, siger Miroslav Lajcak til slovakiske medier.

Miroslav Lajcak sagde allerede i sidste uge, at han ikke kan fortsætte på posten som Slovakiets udenrigsminister, hvis Slovakiets regering afviser at skrive under på aftalen. Miroslav Lajcak har som tidligere formand for FN’s generalforsamling været med til at udforme migrationsaftalen. Han mener, at aftalen er et godt værktøj til styring af den globale migration og afviser, at den forpligter landene.

Slovakiets premierminister Peter Pellegrini siger til slovakiske medier, at han vil forsøge at overbevise Miroslav Lajcak om at blive i sin funktion. ota

Share This