Slovakiets forhold til Rusland

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet: I foråret 2020 kom det til regeringsskift i Slovakiet. Mange år med Robert Fico og Smer-SD ved magten var et afsluttet kapitel. En ny firepartiregering med Eduard Heger fra OLaNO som ny ministerpræsident så dagens lys. Slovakiets linje i forhold til EU blev mere ”korrekt” og mere ”mainstream”. Det skulle også få betydning for linjen over for Rusland, der blev klart mere konfrontatorisk. Russiske diplomater blev udvist, russiske IT portaler lukket ned.

Slovakiet gik også med til at levere våben til Ukraine. Slovakiet har ellers traditionelt hørt til EU’s mere pro-russiske medlemslande. For at finde forklaringen må vi et godt stykke tilbage i historien, Den politiske elite havde under den nationale genfødsel i 1800-tallet haft positive slaviske følelser. Rusland blev også set som et værn mod magyarisering, den ungarske undertrykkelse. I adskillige århundreder havde Slovakiet været underlagt styret i Budapest. Under 2. verdenskrig opnåede Sovjetunionen stor støtte i mere venstreorienterede kredse på grund af opbakningen til den slovakiske opstand mod Tyskland og det kleriko-fascistiske styre i landet under krigen. Dele af højrefløjen har forbundet Rusland – og Putin – som en støtte i kampen mod udbredelse af vestlig liberalisme.

De historiske minder kan et godt stykke forklare de ret positive holdninger til Rusland i Slovakiet lige efter den russiske invasion af Ukraine 24. februar. En anden del af forklaringen er de særke anti-establishment holdninger i kølvandet på COVID-19 pandemien og den udbredte modstand mod tvangsvaccinering. En meningsmåling gennemført af det Slovakiske Videnskabernes Akademi viste, at 34 pct. af de adspurgte mener, at den russiske invasion af Ukraine primært skyldtes ”Vestens aggressive politik”, og 27-28 pct. troede på de russiske forklaringer gående på afnazificering og demilitarisering af Ukraine, og at Ukraine havde været skyldig i folkemord i Østukraine.

NATOs og USA’s militære tilstedeværelse i Slovakiet var og er stadig ikke populær. En undersøgelse fra instituttet FOCUS den 6. marts viste 45 pct. imod NATO og hele 67 imod USA. Der har været demonstrationer rettet mod, at USA skal kunne bruge lufthavne i Slovakiet. Kritikken af Rusland er dog vokset efter invasionen. Til gengæld er internt i regeringen opstået uenighed om, hvorvidt Slovakiet som Ungarn skal gå med til at betale for gas i rubler efter den procedure, der er krævet fra russisk side.

Slovakiet er på det korte sigt stærkt afhængig af gas fra Rusland. Oppositionspartierne HLAS og Smer, ledet af Robert Fico og Peter Pellegrini har kraftigt advaret mod at afbryde al import af gas fra Rusland. Iflg. meningsmålinger står Smer og Hlas stærkere hos vælgerne end de fire regeringspartier tilsammen. De stærkt stigende priser har ganske som i andre europæiske lande skabt problemer for regeringen.