Slovakiet udviser tre russiske diplomater
Slovakiet: Slovakiet udviser tre russiske diplomater udstationeret på den russiske ambassade i Bratislava. De tre personer skal forlade Slovakiet senest ved udgangen af ugen, skriver slovakiske medier.
Der er foreløbigt ikke kommet en officiel begrundelse fra Slovakiets udenrigsministerium, men den slovakiske tv-station Markiza betegner de tre personer som agenter og har givet udtryk for, at der er tale om spionage. Ifølge Slovakiets sikkerhedstjeneste var de tre diplomaters virke i Slovakiet i strid med Wien-aftalen om diplomatiske forhold. ota