Slovakiet parat til at bygge grænsehegn

Grænsehegn på grænsen mellem Serbien og Ungarn  Foto: Brian Esbensen

Grænsehegn på grænsen mellem Serbien og Ungarn Foto: Brian Esbensen

Slovakiet: Den slovakiske premierminister Robert Fico erklærer sig parat til opførelse af et grænsehegn. Det sagde han torsdag under overværelse af en grænsepoliti-øvelse, skriver den slovakiske avis Pravda.Formålet med et eventuelt grænsehegn vil ifølge Robert Fico være ikke at forhindre flygtninge og migranter til at komme til Slovakiet, men at tvinge dem til at ankomme via grænseovergange og særligt oprettede kontrolposter. Opførelsen af det slovakiske grænsehegn afhænger ifølge Robert Fico af, hvorvidt EU er i stand til at beskytte Schengen-grænsen.

”Vi kan kun få migrationskrisen under kontrol, hvis vi beskytter grænsen til Schengen, ikke tillader illegal migration og er i stand til målrettet at adskille økonomiske migranter fra de mennesker, som har brug for hjælp, siger Robert Fico.

Slovakiet er efter Ungarn det tredje land som i løbet af de seneste dage har meddelt, at overveje et grænsehegn. I går meddelte Østrig, at landet har planer om opførelse af ”tekniske forhindringer” på grænsen til Slovenien. Ligeledes Slovenien har meddelt, at landet overvejer at bygge et grænsehegn. ota

Share This