Slovakiet ikke klar til at støtte ny sanktionspakke mod Rusland

Borgen i den slovakiske hovedstad Bratislava Foto: Ota Tiefenböck

Slovakiet: Tirsdag præsenterede EU den 18. sanktionspakke mod Rusland for landets invasion af Ukraine. Det er meningen, at det skal påvirke Ruslands indtægter fra energi- og militærindustrien. Den nye pakke foreslår at sænke prisloftet på russisk olie og forbyde handel med virksomheder, der driver Nord Stream 1- og 2-gasrørledningerne, og med banker, der er involveret i at omgå sanktioner.

Sanktionspakken får dog ikke ligefrem medvind i Slovakiet. Den Slovakiske Republik vil ikke støtte den kommende 18. sanktionspakke mod Den Russiske Føderation, medmindre Europa-Kommissionen giver den en reel løsning på den krisesituation, som Slovakiet vil befinde sig i efter den fuldstændige ophør af gas-, olie- og nuklearbrændselsforsyninger fra Rusland, meddelte Slovakiets premierminister Robert Fico på sociale medier.

Slovakiet er formentlig ikke det eneste EU land, som er kritisk i forhold til den nye santionspakke. Ligeledes Ungarn har tidligere meddelt, at landet ikke vil støtte flere sanktioner mod Rusland. ota

Share This