Slovakiet før valget i februar,tre politiske lejre

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Slovakiet: Mordet på journalisten Ján Kuciak og hans kæreste i juli 2018 kom til på afgørende måde til at forandre slovakisk politik.

Robert Fico måtte trække sig som ministerpræsident. Han forsøgte tidligere at blive præsident og at blive formand for Højesteret, begge dele forgæves. Ficos afløser på ministerpræsidentposten blev Peter Pellegrini, som nyder ganske stor tillid i især den ældre del af befolkningen. Smer-SD er stadig det mest velorganiserede parti med godt 15.000 medlemmer.

Forholdet mellem Fico og Pellegrini er langt fra harmonisk. Fico står for den hårde mere nationalistiske linje, både i forhold til EU og i spørgsmålet om immigration og seksuelle mindretals rettigheder (LBGT). Lige nu er Smer-SD i regering med Slovakiets Nationale Parti (SNS), der under Andrej Dankos formandskab har slået ind på en ret moderat politik.

Marian Kocner, en forretningsmand knyttet til Smer-SD, og en developer, Ladislav Basternak, blev arresteret i kølvandet på mordet på Kuciak. Mordet på Ján Kuciak bragte for alvor forholdet mellem politikere, forretningsfolk og den kriminelle underverden i fokus. Helt nye politiske partier med grobund i protestbevægelserne har over det sidste år set dagens lys.

Zuzana Caputova, en af lederne for det nye Progressivt Slovakiet blev i marts 2019 valgt som ny præsident. Regeringen ledet af Smer-SD fortsatte trods demonstranternes krav om hurtigt nyvalg. Som Krzystof Debiec og Jakub Groszkowski gør opmærksom på i en analyse for det polske ”Center for Øststudier” (OSW, 7/2019) har Smer-SD fortsat en ganske pæn opbakning i befolkningen, iflg. meningsmålingerne på godt 20 pct.

Smer-SD står for økonomisk og politisk stabilitet og status quo. Under Smer-SD regeringerne blev Slovakiet en del af Schengen og euroen, og der er pænt styr på statsfinanserne uanset forhøjelserne af de sociale ydelser. Indtil nu har Smer-SD og regeringen også kunnet leve godt af en svag og opsplittet opposition. Om det ændrer sig før valget her til februar få vi at se i nærmeste fremtid.

Groft sagt kan slovakisk politik her før valget i februar opdeles i tre forskellige lejre, en regeringslejr der forsvarer status quo og de resultater, der er opnået under skiftende Smer-SD regeringer; en regeringenskritisk centrum-højre lejr samt en antisystemlejr, der angriber både regeringen og den liberale opposition.

Kravet går på et mere ”troværdigt” Slovakiet. Skal der ske et regeringsskift må centrum-højre partierne arbejde nødvendigvis tættere sammen. Ved Europaparlamentsvalget gav samarbejdet mellem Progressivt Slovakiet (PS) og partiet ”Sammen” (”Spolu”) et godt resultat. Især aldersgruppen fra 30 til 40 år bosiddende i de store byer stemmer liberalt. Tidligere præsident Andrej Kiska forsøger sig med sit eget nye parti (”For Folket”).

Det kristelig-demokratiske parti (KDH) kom ikke i parlamentet ved sidste valg, men klarer måske spærregrænsen denne gang. Måske også Kiska’s parti samt bevægelsespartiet OLaNO, KDH og ungarske mindretalspartier kan blive en del af den koalition, der kan sikre et regeringsskift efter valget.

Befolkningens tillid til politikerne og det politiske system er ikke høj, kun 41-42 pct. af vælgerne deltog i den anden runde af præsidentvalget. Ved Europaparlamentsvalget var stemmedeltagelsen på 23 pct., højere end ved forrige valg, men helt i bund sammenlignet med andre EU-lande.

Samme høje mistillid hersker der i forhold til retssystemet. Der har også lydt kritik af de mange udenlandske investeringer, der i for høj grad har været koncentreret i bilbranchen. Også det har givet den populistiske lejr vind i sejlene. Ved præsidentvalget opnåede de to kandidater fra den lejr, Stefan Harabin og Marian Kotleba, sidstnævnte leder af ”Folkepartiet, Vort Slovakiet” (LSNS) sammenlagt 25 pct. af stemmerne i første valgrunde.

De populistiske partier får især støtte fra ældre og fattige. De populistiske partier er typisk imod både medlemskabet af EU og NATO, ønsker en ”multivektorpolitik” med gode relationer også til Rusland og Kina. Harabin, tidligere god ven med Vladimir Meciar, Slovakiet kontroversielle ministerpræsident i 1990erne, talte under præsidentvalgkampen åbent om Slovakiets udmeldelse af EU og NATO. Kodeordet er ”forsvar for landets suverænitet”. Kotleba har modsat sig roma-mindretallet og forsvaret det kleriko-fascistiske styre under 2. verdenskrig. På det seneste har LSNS dæmpet retorikken, hvilket, ganske som for Jobbik i Ungarn, har givet partiet et større koalitionspotentiale, måske også flere stemmer. Formentlig vil også Kollar’s populistiske parti ”Sme Rodina” (”Vi er én familie”) komme i parlamentet.    

Valget til februar vil vise styrkeforholdet mellem de tre lejre. Måske Smer-SD vil være villig til at indgå i et samarbejde med den populistiske lejr for at fastholde regeringsmagten. Den linje anbefales i hvert fald af Robert Fico, der stadig er Smer-SDs leder. Den regeringskritiske centrum-højre bloks muligheder afhænger som sagt af evne til at samarbejde og opstille klare politiske alternativer over for vælgerne. I den regeringskritiske lejrfinder helt nye partier og mange politisk uerfarne.