Skal oppositionen i Serbien boykotte næste valg?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Serbien: Oppositionen i Serbien har glemt Serbiens nyeste politiske historie, hvis den beslutter sig for at boykotte næste valg. Det mener Milos Damnjanovic iflg. en analyse for tænketanken BIRN. 

At Milosevic i sin tid blev væltet skyldtes ikke valgboykot. Omfattende protester fandt sted 19. august 1999, for 20 år siden. Oppositionspartierne forlangte Milosevic’ afgang, etablering af en overgangsregering og afholdelse af frie og fair valg. Dagen efter var Milosevic stadig ved magten. Oppositionen var usikker på, hvad der nu skulle gøres. Var det muligt at få fjernet Milosovic overhovedet? Regimet kunne i hvert fald ikke væltes ”fra gaden”.

I 1997 virkede opfordringen til boykot ikke. Nyvalg var heller ikke på dagsordenen i august 1999. Milosevic bøjede sig ikke for kravet. Chancen bød sig, da Milosovic udskrev præsidentvalg. Parlamentsvalget kom året efter, i 2000. Det var en David-Goliath kamp, Milosovic havde et solidt tag om magten, så oppositionen dengang havde klart sværere vilkår end i dag. Valgene blev set som en lejlighed til at vælte Milosevic og systemet som sådant, men en boykot af valget ville ikke i sig selv opfylde det  mål.

Her 20 år efter, siger Damnjanovic, kan situationen i Serbien minde en del om forholdene i 1999-2000. Spørgsmålet om boykot eller ikke har været et centralt emne ikke alene i Serbien, men i andre lande med ”hybride” semiautoritære politiske systemer. Oppositionen i Polen og Ungarn har ikke boykottet valgene. I Georgien lykkedes det via valg at vælte Saakasjvilis’ regime.

Oppositionen i Rusland har svært ved at få frem til en fælles strategi. Valg skaber i sig selv ”windows of opportunity”, at få fjernet de siddende magthavere, men erfaringerne viser, at det kræver blod, sved og tårer at føre det ønske ud i praksis. Og lykkes det, vil et nyt mere demokratisk og stabilt styre følge efter?

Truslen om boykot, konkluderer Damnjanovic, kan bruges som et redskab til at ændre valgprocedurerne. Den trussel gav resultat ved sidste valg i Nordmakedonien, da Nikola Gruevski og hans regering blev sat fra magten. Gruevski fik senere asyl i nabolandet Ungarn. Serbien skal have valg i 2020, men Vucisc, landets leder, udelukker ikke nyvalg her i 2019.