Sergej Sjojgu, Putins banemand? Hvem er han og hvor er han?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Den 15. marts 44 f.Kr. blev den romerske kejser Julius Cæsar angrebet af en gruppe senatorer, deriblandt Marcus Julius Brutus, senator og Cæsars adoptivsøn. Da Cæsar opdagede Brutus, skulle han lige før sin henrettelse have sagt de berømte ord ”Også du, Brutus” (”Et tu, Brute?”).  I Rusland lige nu er forsvarsminister Sergej Sjojgu den måske den mest oplagte til at indtage rollen som Brutus, fjerne Vladimir Putin fra magten, genoprette ro og orden og reetablere om ikke gode, så i det mindste stabile, mere ”normale” relationer til Vesten. Det fremgår af en interessant analyse i det polske centrum-venstre ugeskrift ”Polityka” (12.2022).

Andre navne i Putins inderkreds har været på spil, Naryshkin, Gerasimov, Bortnikov og Kostjukov, men de regnes ikke for at være seriøse kandidater til rollen som i sin tid Julius Brutus. Men hvem er Sergej Sjojgu? Han er født i 1955, er 3 år yngre end Vladimir Putin, og født i republikken Tuva. Han indledte sin karriere under Boris Jeltsin. Her hjalp han Jeltsin med at nedkæmpe kupforsøget i 1991. Da Jeltsins magtposition blev alvorligt svækket i sidste halvdel af 1990erne rykkede han tættere på Putin og blev chef for det Kreml-tro parti Forenet Rusland. Derefter deltog han aktivt i nedkæmpelsen af oprøret i Tjetenien.

I 2012 fik han overdraget alle beføjelser over det russiske militær, som i årene efter fik flere ressourcer og blev mærkbart moderniseret efter nærmest amerikansk forbillede. Hans position blev yderligere styrket med annekteringen af Krim og det russiske engagement i Syrien. Hybrid-krige blev en integreret del af de militære strategier. Nogle mener, at Sjojgu modsat Putin ikke var tilhænger af en total invasion i Ukraine, men i stedet foretrak den begrænsede, at udvide separatisternes og dermed det russiske overherredømme i Donbas regionen. En total invasion var – og bliver – militært og politisk selvmord, er uden hold i virkeligheden.

Videooptagelser har afsløret åbne skænderier mellem Putin og hans nærmeste, herunder Sjojgu.  Sergej Sjojgu er populær i den brede offentlighed og er derfor blevet betragtet som nummer 2 i magthierarkiet, efter Putin. Han kan måske via en paladsrevolution blive Putins efterfølger og redde den russiske elite, det være sig oligarkerne og/eller generalerne. Om Putin kommer til at lide samme skæbne som Ceausescu i Rumænien eller som Nikita Khrustjov efter afsættelsen som følge Cuba-krisen kan leve resten af livet som politisk pensionist med mundkurv på – og om vi overhovedet får palads revolutionen – ved vi ikke i skrivende stund.

Flere scenarier for hvad der vil ske i Rusland er til debat. Men udsigt til at tabe krigen og til økonomisk sammenbrud hjemme vil helt givet øge sandsynligheden for en paladsrevolution, blodig eller ublodig. Om Vesten kan enes om fælles strategier for forholdet til Rusland efter Putin er usikkert. Vesten er rykket tættere sammen, men gamle uenigheder om de rette strategier over for Rusland, mellem høge, duer og pragmatikere, kan meget vel blive vakt til live.

Sergej Sjojgu er dog de seneste dage forsvundet fra offentligheden. Han optrådte sidst offentligt den 11. marts bemærker den russiske undersøgende journalist Dmitrij Tresanin fra Mediazone. Sjojgu er ellers meget aktiv i medierne og har i løbet af sin ministertid også markant styrket bemandingen af ​​presseafdelingen i Forsvarsministeriet, skriver det ukrainske bureau Unian.

I sidste uge udsendte den russiske pro-regeringsstation Pervyj kanal en rapport om, at Sjojgu, ved en festlighed overrakte en militær pris. Selvom tv stationen brugte ordet “i dag” i rapporten, blev optagelserne filmet en uge tidligere. De var de samme som dem, der blev offentliggjort på dets hjemmeside af det russiske forsvarsministerium den 11. marts.