Sergej Sjojgu, måske Ruslands næste præsident?

 

Den russiske forsvarsminister Sergej Sjojgu tegner til at være en mulig efterfølger af Vladimir Putin på posten som Ruslands præsident

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Der er løbende blevet diskuteret, hvem der kunne tænkes at afløse Vladimir Putin, skulle han vælge at trække sig – eller alternativt blive væltet fra magten.Rygterne fik ekstra næring, da Putin for nogle måneder siden i ti dage forsvandt fra offentlighedens søgelys. Ruslands forsvarsminister Sergei Sjojgu blev nævnt dengang, og han nævnes stadig.

Skulle han blive valgt, vil det blive mødt med lettelse i de vestlige hovedstæder, for Sjojgu er kendt som pragmatiker og en god forhandler.

”Ukrainian Week” præsenterer i sin sidste udgave læseren for en nærmere vurdering af Sjojgu, og konklusionen her er også, at den 60 årige Sjojgu ikke ville være et dårligt valg.

Han er den, der har tjent russiske regeringer længst, helt tilbage til Sovjetunionens undergang i 1991. Han begyndte karrieren i Ministeriet for særligt Beredskab (”Emergency Situations”), en form for civilforsvar, hvor han tjente i ikke mindre end 22 år.

Samtidig var han mægler i konflikterne i Tadsjikistan og Tjetjenien. I de år steg han i graderne. Helt fra start havde han den egenskab ikke at skaffe sig fjender på halsen, han har været yderst loyal, det være sig i 1990’erne under Jeltsin eller 00’erne under Putin, og det er godt gået i et land som Rusland.

Han bistod Boris Jeltsin da generaler forsøgte sig med et kup i 1991 og igen under forfatningskrisen i 1993. Det er derfor ikke mærkeligt, at Jeltsin kaldte ham ”vores største stjerne”. Det tætte forhold til præsidenten fortsatte, da Putin kom til.

Han betragtes i dag som den mest tillidsvækkende og populære politiker ud over Putin, fri for alvorlige skandaler. I 2012 blev han forsvarsminister, og han regnes for nummer to, når det gælder indflydelse, kun overgået af chefen for præsidentstaben Sergej Ivanov.

Som forsvarsminister kom han til at stå for moderniseringen af Ruslands forsvar, der var i en slet forfatning, da han trådte til, og projektet er lykkedes.

”Under Sjojgu begyndte hæren at tro på sig selv”, er Mikail Khodarenok, redaktør ved ”Military-Industrial Courier” citeret for at sige. Operationen på Krim blev gennemført med langt større effektivitet og professionalitet end set i Tjetenien og Georgien.

Sjojgu skal have sagt, at han ikke har politiske ambitioner, og det kan blive hans fordel. I Rusland taler man om ”bezalternativnost” i forbindelse med Sjojgu, at der ikke er noget alternativ til Putin.

Det er måske ikke hele sandheden.