Serbien’s syn på krigen i mellem Israel og Hamas

Serbien: Serbien har siden Hamas’ angreb den 7. oktober, så godt det lader sig gøre, forsøgt at opretholde gode forbindelser til både Israel og den arabiske verden. Serbien’s reaktion på Hamas’ angreb kan iflg. flere eksperter betegnes som “muted” og “discreet”. De mange pro-palæstinensiske demonstrationer i Beograd maner også til forsigtighed. Præsident Aleksander Vucic og udenrigsminister Ivica Dacic har derfor kun sjældent udtalt sig offentligt.
Serbien’ primære fokus er Kosovo’s status. Set fra Beograd skal Kosovo forblive, som det siges, “a sovereign territory of Serbia”. Pga. Kosovo har Serbien generelt været tilbageholdende i spørgsmål med relation til ændring af landegrænser. Trods en generelt ret pro-russisk politik har Serbien ikke officielt anerkendt Rusland’s grænseændringer og krav herom over for Ukraine og Georgien. I forhold til konflikten mellem Israel og Palæstina ønsker Serbien en to-stat løsning inden for de grænser, der blev trukket efter krigen i 1967.
I 2020, mens Trump var USAs præsident, besluttede Serbien at flytte sin ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem, men beslutningen blev ikke ført ud i livet, da Trump tabte præsidentvalget til Joe Biden i 2020. En anden forklaring kan være, at Israel har anerkendt Kosovo som selvstændig stat. Søren.Riishøj