Serbiens premierminister kommer til Albanien

Den serbiske premierminister Aleksandar Vucic, her på besøg i Pentagon i 2012  Foto: Leon E. Panetta

Den serbiske premierminister Aleksandar Vucic, her på besøg i Pentagon i 2012 Foto: Leon E. Panetta

Serbiens premierminister, Aleksandar Vucic, lægger vejen forbi Tirana i løbet af foråret.

Af Mathilde Laurent

MathildeSerbien/Albanien: Torsdag den 12. februar blev det bekendtgjort, at Serbiens premierminister, Aleksandar Vucic, vil aflægge Albanien et statsbesøg i slutningen af maj. Aleksandar Vucic vil besøge landet i forbindelse med afholdelsen af et økonomi-topmøde, som vil finde sted i Tirana fra den 27.-28. maj. Det skriver det albanske nyhedsmedie Top Channel.

Albaniens premierminister, Edi Rama, inviterede Aleksandar Vucic, allerede sidste år i november, i forbindelse med hans eget besøg i Serbien. Sidste gang et sådan statsvisit fandt sted mellem Serbien og Albanien var for 68 år siden, i 1947, mellem den albanske diktator, Enver Hoxna og præsidenten af det tidligere Jugoslavien, Josip Broz Tito.

”Jeg har inviteret Serbiens præsident til Albanien med et ønske om, at der ikke skal gå yderligere 67 år før, at vi mødes igen”, sagde Edi Rama, tilbage i november sidste år, i forbindelse med hans historiske besøg i Beograd.

Forholdet mellem de to lande har blandt andet været særligt anstrengt tilbage 1990’erne i forbindelse med Kosovo-krigen. En konflikt som stadig vækker hadefulde følelser mellem de to etniske grupper, som da også kom til udtryk i forbindelse med en UEFA-kvalifikationskamp mellem Serbien og Albanien, i oktober sidste år.

Men til trods for tidligere stridigheder har forskellige repræsentanter for de to lande mødtes og underskrevet adskillige samarbejdsaftaler i løbet af de seneste to måneder.

I slutningen af januar mødtes både Serbien udenrigsminister, Ivica Dacic, med Albaniens udenrigsminister, Ditmir Bushati, i Rom for at styrke relationerne mellem de to lande, og i begyndelsen af februar mødtes Serbiens vicepremierminister, Zorana Mihajlovic, med Albaniens økonomi, handel – og udviklingsminister, Arben Ahmetaj, i Tirana for at diskutere fremtidige samarbejdsplaner.

 Kilde: http://www.top-channel.tv/

Share This