Ad

Serbiens præsident flirter med Trump

Den serbiske præsident Aleksandar Vucic Foto: Leon E. Panetta

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Serbien/USA: Som Viktor Orbán’s anses Aleksandar Vucic’ Serbien for at være pro-russisk, men det er en sandhed med modifikationer. Det konstaterer Jelena Milic i en analyse for ”New Eastern Europe” (3.9.20).

I de senere år er forholdet til Rusland blevet mere komplekst. Beograd har forsøgt at få forbedret relationerne til Washington og Donald Trump. Den netop indgåede aftale om normalisering af de økonomiske forbindelser mellem Serbien og Kosovo, som er omtalt i www.mreast.dk, bekræfter kursskiftet.

Den ny linje fremgik med al tydelighed af de brev, Aleksandar Vucic tidligere i år sendte til Donald Trump i anledning af den amerikanske uafhængighedsdag. Heri tales der om etablering af et ”strategisk partnerskab”. Det ønske er udtrykt fra serbisk side på flere møder, fx under ”NATO ugen” for nylig i Beograd. Fra Beograd lyder, at de serbiske synspunkter har mødt mere gehør i Trump administrationen end under tidligere administrationer, under Clinton og Obama i særdeleshed, når det gælder forhandlingerne om Kosovo.

Her har Serbien indtil nu været ensidigt afhængig af Rusland. Både Rusland og Kina har stadig stor betydning for Serbien økonomisk, fx når det gælder teknologi og energileverancer. Rusland er stadig en vigtig våbenleverandør, men Beograd forsøger at sprede importen, bl.a. ved at øge våbenimporten fra Israel.

Rusland har stadig ejerskabet over flere af de store energiselskaber i Serbien. Den nye mere pro-amerikanske linje har iflg. meningsmålinger solid opbakning i den serbiske befolkning. Serbien har også forstærket samarbejdet med NATO inden for rammerne af den fælles ”Partnership Action Plan”. I 2019 gennemførte Serbien flere militære øvelser med NATO end med Rusland. Serbien har også afvist det russiske ønske om at give det serbisk-russiske humanitære center i Nis diplomatisk status.

Samtidig hermed ønsker Serbien nærmere relationer til EU, uanset det spændte forhold mellem EU og Washington lige nu. Serbien har også tilsluttet sig den deklaration om Hviderusland, som EU vedtog den 11.august. Vucic har også stræbt efter at mindske Ruslands indflydelse på de serbiske mindretal i Kosovo, Montenegro, Bosnien-Hercegovina og Republika Srpska. Rusland har brugt kontakterne til de serbiske mindretal rundt om på Balkan til at lægge pres på Beograd og imødegå yderligere NATO udvidelser på Balkan. Serbiens forhold til Montenegro er blevet bedre, især pga. mere gunstige forhold for den serbiske kirke.

Så længe Kosovo’s fremtid er usikker, kan Serbien dog ikke tillade sig at bryde relationerne til Rusland. Vi ved heller ikke, om tilnærmelsen til Washington vil fortsætte, hvis Joe Biden vinder præsidentvalget i USA i november måned. Ganske som Viktor Orbán i Ungarn vurderer Vucic samarbejdet med Rusland og Vesten ud fra kølige cost-benefit kriterier. Ideologi spiller en mindre rolle.

Den nye strategi synes at give resultat. Både USA og EU gør sig ihærdige anstrengelser for at nå frem til en aftale, et holdbart kompromis mellem Beograd og Pristina, måske oprettelse af en mini-Schengen på Balkan, der vil større bevægelighed af arbejdskraft, varer, serviceydelser understøttet infrastrukturprojekter. Aftalen om normalisering af de økonomiske forbindelser mellem Serbien og Kosovo kan være et skridt på vejen. Lykkes projektet, vil Serbien blive mere forankret i Vesten, med tættere bånd til både USA og EU uanset de mange protester mod Vucic og hans regering.