Serbien straffer Makedonien for anerkendelse af Kosovo, kalder landet FYROM

Makedoniens hovedstad Skopje Foto: Ota Tiefenböck

Makedoniens hovedstad Skopje Foto: Ota Tiefenböck

Serbien/Makedonien: Makedoniens udenrigsministerium protesterer til de serbiske myndigheder over serbisk brug af navnet FYROM (Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien). Navnet FYROM dukkede pludseligt op på kvitteringer for motorvejafgift på den serbiske side af motorvejen mellem Beograd og Skopje, skriver det makedonske nyhedsbureau MIA.

Det makedonske ministerium har sendt en officiel klage til de serbiske myndigheder, hvori der blandt andet står:

“Provokationer som sårer makedonske statsborgeres følelser er ikke det bedste udtryk for et godt naboskab.”

Serbiens udenrigsminister Ivica Dacic afviser, at der fra serbisk side er tale om provokationer. Ifølge ham er betegnelsen “Republikken Kosovo”, brugt i Makedonien sårende for serbiske statsborgere.

“Vi spørger kun om et fair forhold. De protesterer imod kvitteringer, hvad skulle vi gøre med deres anerkendelse af Kosovo og deres stemme for Unesco, siger Ivica Dacic om Makedoniens stemme for Kosovos optagelse i Unesco, siger Ivica Dacic til den serbiske avis Vecernje Novosti. ota

Share This