Serbien forhandler aftale med Den Eurasiske Union

Den serbiske hovedstad Beograd  Foto: Ota Tiefenböck

Den serbiske hovedstad Beograd Foto: Ota Tiefenböck

 Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Søren Riishøj_2Serbien: Inden udgangen af 2016 har Serbien muligvis underskrevet en økonomisk aftale med den russiskdominerede Eurasiske Økonomiske Union (EAEU). Det skriver ”Baltic Insight”.

Lederne af de lande, der i dag er med i den Eurasiske Økonomiske Union gav på deres møde i maj grønt lys for forhandlinger med Serbien. Spørgsmålet er, om de vil være en blokering for Serbiens videre forhandlinger om EU-medlemskab.

En del tyder på, siger Bosko Jaksic, udenrigspolitisk analytiker og skribent ved ”Politika”, at Ruslands ”soft power” lige nu er voksende i Serbien, sandsynligvis på grund af den voksende krise i EU og lange udsigter til serbisk EU-medlemskab.

Serbiens minister for handel og turisme mener, at en aftale med EAEU vil føre til øget handel og være til gavn for Serbien økonomisk, og aftalen vil samtidig også åbne op for større import.

Den Eurasiske Økonomiske Union blev oprettet i januar 2015 som afløser for den gamle toldunion mellem Rusland, Hviderusland og Kazakhstan. Siden er også Armenien og Kirgisistan blevet medlemmer.

Share This