Schröder i Moskva for at mægle

Formand for Rosnefts bestyrelse, tidligere tyske kansler Gerhard Schröder Foto: Henning Schlottmann

Rusland: Tysklands eks-kansler Gerhard Schröder var torsdag i Moskva, dagen før mødet i Tyrkiet mellem udenrigsministrene fra Ukraine og Rusland. Det oplyser “politico” (10.3.2022). Detaljer fra mødet kendes ikke. Schröders kone offentliggjorde et foto på Instagram bedende for fred og med Kreml i baggrunden.

Schröder havde i dagene før været i Istanbul og her holdt møder med den ukrainske forhandlingsdelegation op til mødet med Lavrov. Den tyske regering var ikke på forhånd orienteret om Schröders rejser. Ukraine havde derimod hilst hans mæglingsforsøg velkommen. Schröder har været i offentlighedens og mediernes fokus  på grund af bestyrelsesposterne i de russiske energiselskaber Gazprom og Rosneft. søren.riishøj

Share This