Scholz og Europa politikken, de svære valg

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: I en tale for nylig for de delegerede på et møde for socialistiske søsterpartier støttede en tyske kansler Olaf Scholz helt klart Kommissionen i den fortsatte strid med Polen og Ungarn og EU. I talen til de delegerede gik Scholz også ind for en fortsat udvidelse af EU og med særlig vægt på Balkan. De lande har meget længe arbejdet for EU medlemskab, mener Scholz.

Medlemskab for Ukraine og Georgien derimod har længere udsigter. EU skal iflg. Scholz spille en mere selvstændig rolle i geopolitikken, fx når det gælder våbenindkøb, oprettelse af en fælles hurtig reaktionsstyrke samt et fælles militært hovedkvarter. EU skal være mindre afhængig af indkøb af energi og råstoffer fra autoritære stater. Linjen over for illegal indvandring skal skærpes. Fælles retsregler skal gøre det lettere at få kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU. Flere beslutninger skal kunne tages med kvalificeret flertal. Med andre ord, vetoretten skal begrænses.

Udvidelsen af EU mod sydøst skal ses i lyset af geopolitikken, frem for alt konkurrencen med Kina og Rusland. Kort sagt må vi se frem til et EU med ikke 27, men 30 og måske 36 lande, står det til Scholz. Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov har tidligere sagt, at Rusland ikke har noget at indvende over for udvidelsen af EU. Den vil blot skabe nye problemer i EU samarbejdet. Nye lande skal opfylde optagelseskriterierne, men de er som bekendt udlagt ”fleksibelt”, tænk blot på optagelsen i sin tid af Bulgarien og Rumænien. Det var ventet, at Bulgarien og Rumænien langt om længe kunne komme med i Schengen-samarbejdet, men forslaget er blevet forkastet af et flertal i det hollandske parlament. Optagelsen vil formentlig først kunne ske næste forår, efter næste valg.

Kroatien er på vej til Schengen medlemskab. Uden for Schengen er pt. Bulgarien, Rumænien, Cypern og Irland. I en tale omtrent samtidig i USA støttede Ursula von der Leyen den hårde linje over for Polen og Ungarn. De to lande skal følge EU’s regler, ellers stopper udbetalingerne fra EU. Det er ingen hemmelighed, at EU er splittet i spørgsmålet om sanktioner. Ungarn og Polen er af gode grunde klart imod. Andre lande bag det nye jerntæppe i EU frygter, at turen inde længe kommer til dem.

På EU’s topmøde for nylig var Kina politikken højt på dagordenen.  Diskussionen varede efter sigende i timevis, men blev meget lidt refereret udadtil. De interne uenigheder skulle ikke udstilles for offentligheden. Især de baltiske lande går ind for en hård linje. Tyskland og Holland ikke er indstillet på at følge den hård linje over for Kina, USA ønsker at få EU med på.  Handelen med Kina er vigtig for den tyske økonomi. Vi skal undgå ”for stor afhængighed”, sagde Ursula von de Leyen. Kina er en ”konkurrent”. Vi skal ikke være eftergivende. Meget længere rakte enigheden ikke.