Samhandel mellem Kina og Rusland vokser, dog ikke uden problemer
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Rusland/Kina: Samhandelen mellem Rusland og Kina er i de første 6 måneder af 2017 vokset med 25.5 pct. Den samlede handel mellem de to lande var på 46.6 mia. dollar. Det skriver ITAR TASS.
Det ændrer dog ikke ved, at de økonomiske relationer mellem de to lande i øjeblikket står over for alvorlige udfordringer. Det skriver Alexander Gabuev i en interessant analyse for Carnegie Endowment Center i Moskva.
Problemet er, at de aftalte store aftale investerings- og anlægsprojekter de to lande imellem er ved at rinde ud eller måske slet ikke lader sig realisere. Det gælder eksempelvis anlægget af naturgasledningen Sibirien II samt finansieringen af Yamal LNG (flydende naturgas) og Siber projektet. Også “high speed” jernbanelinjen fra Moskva til Kazan er lagt på is.
Lettere går det med våbensalg til Kina. Her er de praktiske forhindringer en del mindre. Ét stort problem lige nu er de lave priser på gas og problemer med finansiering. Problemet er frem for alt, at der heller ikke er aftalt nye store projekter.
Indtil nu er det især virksomheder og virksomhedsejere med nær tilknytning til præsident Vladimir Putin, der har fået gavn af de økonomiske aftaler med Kina, og det er et problem, da andre virksomheder ikke vil og ikke tør engagere sig på det kinesiske marked.
Gabuev gør også opmærksom på de mange bureaukratiske problemer og udbredt kaos og mangel på koordinering mellem de institutioner, der beskæftiger sig med det kinesiske marked. Det russisk-kinesiske “business council” fungerer langt fra optimalt.
En fortsat stigning i samhandelen med Kina vil kræve etablering af en frihandelszone eller i det mindste en mærkbar sænkning af de nuværende toldsatser. Der er derudover et behov for uddannelse af “trade negotiators” med kendskab til det kinesiske marked og kinesisk sprog. Fortsat stigende økonomiske samarbejde med Kina er vigtigt for Rusland pga. de vestlige sanktioner.