Russiske ultras afbrænder tyrkiske flag

Afbræninding af tyrkiske flag Foto: VK

Afbræninding af tyrkiske flag Foto: VK

Af Toke Møller Theilade

Rusland: Den diplomatiske krise i mellem Rusland og Tyrkiet trådte fredag aften ind på de russiske fodboldtribuner, da fans fra Spartak Moskva afbrændte tyrkiske flag.

Da storklubben Spartak Moskva fredag aften tog imod Krylya Sovetov fra Samara på Otkritie Arena i Moskva, benyttede hjemmeholdets fans chancen til at gøre deres mening om konflikten i mellem Tyrkiet og Rusland klar.

Russiske fans afbrænder tyrkiske flag Foto: VK

Russiske fans afbrænder tyrkiske flag Foto: VK

I løbet af kampen blev flere tyrkiske flag brændt af på tribunen bag det ene mål, hvor klubbens mest fanatiske fans holder til.

Afbrændingen sker et par dage efter, at en gruppe Spartak fans lavede en graffiti hyldest til de to dræbte piloter Oleg Peskov og Aleksandr Pozynych, der blev skudt ned over Tyrkiet.

Ligesom samtlige andre russiske klubber har Spartak også aflyst deres kommende træningslejr i Tyrkiet. De Rød-Hvide fra Moskva vandt i øvrigt kampen med 1-0, og de overvintrer derfor på fjerdepladsen, syv point efter ærkerivalerne fra CSKA Moskva.

Share This