Russiske aktiver som lån til Ukraine, men hvad er egentlig EUs plan? Er det en krig i Europa?

Af Ota Tiefenböck

Debat: I den seneste tid har stort set alle diskussioner i EU handlet om, hvorvidt man skal bruge de russiske indefrosne aktiver som garanti for – eller som grundlag for – et lån til Ukraine. De seneste nyheder om, at EU nu har fundet en måde at omgå kravet om enstemmighed ved vedtagelsen af et sådant lån, tyder på, at både lånet og brugen af de russiske aktiver bliver en realitet. Vi skal dog formentlig afvente reaktionen fra USA. I værste fald kan vi risikere, at Trump helt trækker sig fra forhandlingerne med Rusland og Ukraine, og så er vi virkelig i store problemer.

Lånet til Ukraine begrundes med landets statsunderskud og behovet for fortsat militær støtte. Det, vi derimod ikke har hørt meget om, er, hvad det egentlige mål er med at forlænge konflikten med ét eller måske to år. Hvad forventer de europæiske politikere, at der vil ske? Hidtil har begrundelsen været, at Ukraine derved opnår en bedre forhandlingsposition – men er det realistisk?

Fakta er, at Rusland fortsat rykker frem og indtager større og større områder af Ukraine. Ifølge ISW (Institute for the Study of War) indtog Rusland blot i november 2025 omkring 600–701 kvadratkilometer. En ukrainsk OSINT-gruppe, DeepState, rapporterede dog et lavere tal på cirka 505 kvadratkilometer. Uanset hvem der har ret, er det betydelige arealer, og tendensen ser ud til at fortsætte. Samtidig bliver det formentlig stadig sværere for Ukraine at mobilisere nye soldater. Mange er allerede faldet, og mange er flygtet fra landet.

Så hvad er egentlig planen med at forlænge krigen med et eller to år? Tror de europæiske politikere virkelig på, at Ruslands økonomi bryder sammen og bliver dermed tvunget til rollen, som den tabende part i krigen? Samtidig ser vi i Europa en markant oprustning. Og i denne situation kom NATOs generalsekretær Mark Rutte torsdag med en bemærkelsesværdig opfordring.

Han opfordrede alliancens medlemslande til at øge deres forsvarsindsats for at forhindre en mulig krig med Rusland. En konflikt, advarede han ifølge internationale medier, som kan sammenlignes med den krig, “vores bedsteforældre og oldeforældre oplevede”. Han fortsatte:

“Vi er Ruslands næste mål. Jeg frygter, at alt for mange mennesker er blevet beroliget. Alt for mange ser ikke situationens hastende karakter. Og alt for mange tror, at tiden er på vores side. Det er den ikke. Det er tid til at handle. Konflikten er lige om hjørnet. Rusland har bragt krigen tilbage til Europa. Og vi skal være klar.”

Gør EU i virkeligheden klar til krig?