Russisk domstol afslører Putin i at lyve

Rusland: En dom ved en domstol i Rostov-on-Don afslørede utilsigtet russiske politiske ledere, herunder præsident Vladimir Putin, i at lyve. Sagen ved domstolen handlede om korruption og en kommissionsleder, ansvarlig for at levere forsyninger til russiske tropper i det østlige Ukraine. Den ansvarlige blev dømt skyldig i bestikkelse. Der er blot et problem, at der officielt ikke findes russiske styrker i det østlige Ukraine, skriver The Moscow Times og Rádio Svoboda.
“Den pågældende mad var beregnet til at blive sendt til tropper i Folkerepublikken Donetsk og Folkerepublikken Luhansk,” stod der i Rostov-domstolens afgørelse, som blev offentliggjort på domstolens hjemmeside, men kort efter domsafsigelsen trukket tilbage.
Ifølge Moscow Times kalder Kreml offentliggørelsen af dommen for en fejl og understreger, at russiske soldater ikke er i Donbas. Moskva insisterer på, at hvis der kæmper russere i Ukraine, så gør de det på personlig orlov og af overbevisning, ikke efter ordre. ota