Russisk diplomat anholdt i Tjekkiet for indkøb af illegal ammunition

Tjekkiet: En russisk diplomat er blevet anholdt imens han forsøgte at købe illegal ammunition på en parkeringsplads i byen Ricany ved Prag. Det skete i juni, men er først nu blevet kendt og meddelt af Tjekkiets Radio, som henviser til oplysninger fra den tjekkiske sikkerhedstjeneste.

Manden blev takket være sin diplomatiske immunitet løsladt og rejste straks efter løsladelsen til Rusland. Han forsøgte at købe større mængder af finsk ammunition Lapua og det er umiddelbart uklart, hvad ammunitionen skulle bruges til.

“Det drejede sig om ganske store mængder og det var med sikkerhed ikke fordi han vil på fasanjagt. Det var formentligt tiltænkt til europæiske gangs eller særlige russiske enheder, som arbejder illegalt i Europa, siger en anonymkilde fra sikkerhedstjenesten til Tjekkiets Radio. 

Tjekkiets Radio forsøgte at få en kommentar fra den russiske ambassade i Prag men uden held. Ambassaden har dog ifølge mediet ikke protesteret imod anholdelsen af manden i juni over for tjekkiske myndigheder.

Heller ikke Tjekkiets udenrigsminister Tomas Petricek vil udtale sig i sagen.

“Jeg kan ikke kommentere sagen, det er politiets opgave og jeg er overbevist om, at politiet skal have ro til efterforskningen, siger han. ota

Share This