Rusland, Ukraine og Moldova og energipriserne

Illustrationsfoto: Lionel Allorge

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/Ukraine/Moldova: Kritikere har gentagne gange anklaget Rusland for at tilbageholde leverancer af naturgas til EU-lande og Ukraine og Moldova. Målet for Rusland er at få overvundet alle forhindringerne for igangsætning af Nord Stream 2 gasledningen (”Radio Free Europe” (4.11.2021). Ukraine og Moldova skal gerne væk fra den nuværende anti-russiske udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Ruslands strid med Ukraine har i højeste grad berørt olie- og gas sektorerne. Ukraine kan stå over for alvorlige energiforsyningsproblemer den kommende vinter. 29. oktober meddelte Rusland, at leverancerne af rene (”anthracite”) kul til opvarmning ophører fra november. Kullet, siges det, skal bruges hjemme i Rusland eller alternativt eksporteres til andre lande, fortrinsvist beliggende i Asien og Europa. Det sker, samtidig med at lagrene af kul i Ukraine er mærkbart reduceret.

Kul reserverne på elværkerne er nu på 578.000 tons eller klart under de planlagte 2.9 mio. tons. Rusland har indtil nu dækket 2/3 af Ukraines import af kul målt efter omfang svarende 1/3 af det samlede forbrug inden for de seneste år. Importen af kul fra Rusland er, overraskende for mange, vokset siden den ”iskolde krig” mellem Ukraine og Rusland brød ud i kølvandet på Maidan og annekteringen af Krim i 2014.

Ukraine har mistet indenlandske kulleverancer som følge af kampene i Østukraine, Donbas er som bekendt et kul-område. Ukraine satser på at importere mere kul fra USA, Kazachstan, Polen og Sydafrika for at få dækket behovet, men det vil finde sted til dyrere priser. Forholdene på energimarkedet er ikke blevet nemmere af, at regeringen i Kijev i oktober standsede for import af el fra både Hviderusland og Rusland uanset, at de ukrainske ledningsnet er forbundet med Hviderusland og Rusland. Som svar stoppede Rusland el-auktionerne til at købe el på det fri marked.

Energiforsyningen er et følsomt område. Befolkningen ønsker hverken høje priser eller energirationering. Flere ukrainske kulminer er blevet lukket. Selskabet ”Centrenergo” der står for 14 pct. af landets el-kapacitet producerer kun el fra tre af selskabets 23 energiblokke. At producere el med kul er dyrere end med atomkraft og vandkraft. Regeringen har forsøgt at lægge skylden over på andre instanser, det Nationale Sikkerheds – og Forsvarsråd og på landets oligarker. Der satses på at overvinde i hvert fald nogle problemer ved at øge produktionen fra 14 af landets 15 atomreaktorer.

Moldova har også haft problemer, når det gælder energileverancer fra Rusland. Emnet blev berørt i et interview med landets ministerpræsident Maya Sandu i Moldova-1 TV sidste uge (refereret af ITAR-TASS 5.11.2021). Regeringen ønsker ”pragmatiske og konstruktive” relationer til Rusland. Forhandlingerne med Rusland har været vanskelige. Den eksisterende aftale med Gazprom udløb for nyligt samtidig med stærkt voksende priser på verdensmarkedet i kølvandet på COVID-19 pandemien. Rusland dækker næsten 70 pct. af Moldovas forbrug af gas. De prisbetingelser der er kommet fra Moskva, var umiddelbart ikke acceptable for Moldova. For godt en uge siden blev alligevel opnået enighed om en 5-årig aftale.

Striden om gasprisen kom oven i andre problemer i forholdet mellem Moldova og Rusland, eksempelvis omkring udbryderprovinsen Transdniestr, eksporten af landbrugsprodukter til Rusland og derudover de sociale forhold for de mange fra Moldova, der arbejder i Rusland. Maya Sandu oplyser, at Moldova’s udenrigsminister Nikolai Popescu skal mødes med sin russiske kollega Sergei Lavrov 17. november for at få løst i hvert fald nogle af problemerne. Også et møde i den intergovernmentale Rusland-Moldova kommission er aftalt.

Share This