Rusland: Rublen styrket trods Vestens sanktioner

Af Michael Skovgaard

Rusland: I starten af krigen i Ukraine ramte den russiske valuta et lavpunkt, men nu er rublen igen lige så stærk som i 2017 – det skriver blandt andre DPA og AFP.

Krigen i Ukraine, vestlige sanktioner og udenlandske virksomheder, som trækker sig fra Rusland. Alt dette burde umiddelbart svække den russiske økonomi og påvirke rublens kurs i negativ retning. Men rent faktisk er det modsatte tilfældet. I starten af marts skulle russerne betale 145 rubler for 1 euro, men nu skal de kun betale 65 rubler. Hvad er årsagen?

„Den stærke rubel er ikke et udtryk for styrke“ mener cheføkonom Moritz Kramer fra den tyske Landesbank Baden-Wúrttemberg. „Nok var der tegn på et totalt sammenbrud i den russiske økonomi og en lurende statsbankerot. Men over for euro og dollar er rublen nu lige så stærk som i 2017“.

Umiddelbart er der dog ingen fordele for den menige russer. Alle importvarer såsom ost og champagne og andre vestlige luksusprodukter er steget tilsvarende. En flaske champagne, som førhen kostede 2.900 rubler, er nu steget til 4.900. Så den samme champagne, som tidligere kostede 34 euro omregnet, koster nu over 75 euro.

Russerne klager også over eksplosive stigninger på basisfødevarer, som er steget med op til 70 procent ifølge Rosstat. Boulevardavisen Moskovski Komsomolez har således krævet, at staten bør betale værdigt trængende 10.000 rubler årligt, så de kan købe lokale russiske produkter.

Den styrkede rubel gavner altså ikke forbrugerne, da alt er blevet dyrere. Men den bidrager til at holde inflationen i skak, så varerne ikke bliver endnu dyrere. Inflationen ligger lige nu på omkring 20 procent, men den russiske økonom Sergej Suverov påpeger, at den aktuelle kurs ikke er bestemt af markedet.

Rublen bliver styrket kunstigt via en masse tiltag som valutakontrol fra centralbankens side. Desuden er renten blevet væsentligt forhøjet, og derfor lægger mange russere nu deres opsparinger i rubler. Lige nu ligger renten på 14 procent. Flere banker tilbyder nu en fast årlig indlånsrente på omkring 10 procent for rubler, men stort set ingenting for euro og dollar.

Hovedårsagen til den styrkede rubel er Ruslands enorme overskud på handelsbalancen. Rusland tjener milliarder på olie og gas, som ikke kan bruges. Mange vestlige varer bliver ikke længere importeret, så Rusland sidder tilbage med et overskud af euro og dollar. Som landet ikke kan bruge som følge af sanktionerne. Derfor forlangte Putin tilbage i april, at afregningen for olie og gas skulle foregå i rubler.

Ifølge økonomer kan Rusland ende med et overskud på 250 mia. dollar ved dette års udgang som følge af de stigende priser på gas og olie. Men pengene kan kun indgå i den russiske husholdning, og Ruslands pengepolitik er reelt koblet af økonomien som sådan. „Hvis økonomien er i frit fald, og rublen stadig bliver styrket, er der noget galt“, mener Suverov. Ifølge den russiske centralbank vil landets BNP falde med 8-10 procent i år.

Ifølge Suverov er det svært at fastslå, hvad den „reelle“ rubel-kurs burde være. Der er mange faktorer. Også Vestens indefrysning af russiske valutareserver uden for Rusland kan medføre en massiv svækkelse af rublen på længere sigt.

Bliver russiske banker pålagt yderligere sanktioner, kan det mindske den russiske eksport og påvirke landets valutakurs. Det samme mener den tyske økonom Moritz Kramer. „Så længe Rusland kan eksportere, bliver rublen ved med at være stærk.“

Den russiske præsident Putin har gentagne gange erklæret, at de vestlige lande ender med at skade deres egne økonomier som følge af sanktionerne. „Med sanktionerne skader Vesten egne nationale interesser og borgernes velstand. Ikke mindst i kraft af den høje inflation, som i flere lande nærmer sig 20 procent.“