Rusland opruster landets angrebsvåben
Rusland: Vi vil udvikle et angrebsystem, som vil være i stand til at gennemtrange et hvilket som helst anti-missil forsvar. Det siger den russiske præsident Vladimir Putin ifølge det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.
Den russiske oprustning af landets angrebsvåben skyldes ifølge Putin, at USA ved at opstille et anti-missil forvarssystem i Europa forsøger at neutralisere de russiske kærnevåben.
”Vi har sagt ved mange lejligheder, at Rusland vil tage alle midler i brug til at forstærke det strategiske potentiale af vores kærnevåben, siger Vladimir Putin ifølge ITAR-TASS.
Rusland er ifølge Vladimir Putin parat til at bruge millarder af rubler på moderniseringen af det russiske militær, men russernes investering i militæret skal ikke tolkes som om Rusland ønsker at deltage i oprustningskonkurrence, siger Putin.
”Vi ønsker ikke, at blive indraget i et våbenkapløb, eller forsøge at indhente eller overhale nogen, men vi er ganske enkelt nødt til at indhente, det der blev forsømt i 1990`erne og de efterfølgende år, hvor de væbnede styrker og våbenproduktion ikke var tilstrækkeligt finansieret, siger Vladimir Putin. ota