Rusland og Hviderusland øver krig

Russiske soldater Foto: Dreamstime

Rusland/Hviderusland: Russiske og hviderussiske soldater indleder torsdag en militærøvelse i det vestlige Rusland og Hviderusland ved navnet Zapad 2017. Ifølge oplysninger fra Ruslands forsvarsministerium deltager 12.700 soldater, 7.200 hviderussiske og 5.500 russiske.

Flere vestlige ledere, herunder den tyske forsvarsminister Ursula von der Leyen, mener dog, at op imod 100.000 soldater vil deltage ved øvelsen. De baltiske lande, Ukraine og Polen betragter militærøvelsen som en trussel mod landenes sikkerhed, men det afviser Rusland, som kalder militærøvelsen for en rutinemæssig forsvarsøvelse.

Ifølge russiske medier deltager observatører fra Ukraine, Polen, Sverige, Norge og de tre baltiske lande ved øvelsen, men observatørerne har ifølge vestlige medier fået begrænsede muligheder for at følge med øvelsen. ota

Share This