Rusland klar til forbud af import af frugt fra EU

Kroatien kan blive et af de EU lande, som vil blive ramt af et russisk forbud  Foto: Ota Tiefenböck

Kroatien kan blive et af de EU lande, som vil blive ramt af et russisk forbud Foto: Ota Tiefenböck

Rusland/EU: Ruslands tilsynsorganisation for landbrugsprodukter, Rosselkhoznadzor, overvejer delvis eller helt forbud af import af frugt fra EU. Frugten er ifølge organisationen i stigende grad blevet smittet med en særlig form for pest. Det siger Alexej Alexejenko fra Rosselkhoznadzor til det russiske nyhedsbureau Ria Novosti.

Ifølge Alexejenko kan det betyde, at hele EU kan blive ramt af forbuddet. Han anfører dog, at der især er problemer med frugt fra de østeuropæiske lande. Beslutningen vil ifølge Alexejenko blive truffet i løbet af ”de kommende dage”.

Udmeldingen fra Rosselkhoznadzor kommer kort tid efter, at EU har varslet sanktioner mod Rusland og overvejer yderligere sanktioner mod landet. Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov sagde i dag, at Rusland ikke har planer om at besvare de europæiske sanktioner.

”At give efter for hysteri og besvare et slag med et nyt slag, er ikke værdigt for et land,” sagde Lavrov tidligere i dag ifølge de russiske medier. ota

Share This