Rusland gør klar til at færdiggøre Nord Stream 2

Nord Stream 2 Foto: Samuel Bailey

Rusland: Det russiske skib Academic Tjerskij, som er specielt indrettet til at lægge rørledninger i havet, er søndag ankommet til Østersøen, skriver Reuters.

Academic Tjerskij er ifølge Reuters i havet omkring den russiske region Kaliningrad, kommet fra Nakhodka i Stillehavet. Alt tyder på ifølge Reuters, at formålet med skibets tilstedeværelse i regionen er at afslutte rørlægningen af Nord Stream 2. Der mangler p.t. at lægge omkring 160 km rørledninger tæt ved Bornholm.

USA indførte sidste år sanktioner mod Rusland, da Nord Stream 2 ifølge USA vil betyde, at Europa bliver afhængig af russisk gas. Sanktionerne betød, at det schweizisk-hollandske selskab AllSeas, som stod for rørlægningen stoppede sit arbejde på rørledningen. ota

Share This