Rusland fejrer ny helligdag med gamle symboler og demonstrationer

Demonstration i Sankt Petersborg i dag Foto: Andrey Kazankov

Rusland fejrer i dag den 12. juni sin suverænitet. Dagen er Ruslands nyeste nationale helligdag og symboliserer dagen, hvor Den Russiske Føderations Øverste Råd i 1990 vedtog erklæringen om Ruslands suverænitet, som danner grundlag for den russiske forfatning. Både fejringer og protester har vist sig på dagen

Af Tanja B. Itenov

Rusland: Selvom Ruslands suverænitet blev manifesteret allerede i 1990, var det først i 1992, at den nationale helidag blev indført.

Til at begynde med hed helligdagen ”Dag for erklæringen af ​​ Den Russiske Føderations Statssuverænitet ”, men i 2000 blev Ruslands Øverste Råd enige om at ændre navnet på dagen til det mere mundrette navn ”Ruslands Dag”.

 

Nationale symboler med dybe rødder

Symboler fra forskellige historiske perioder står side om side i bybilledet. Her i Sankt Petersborg med Blodskirken i baggrunden og den femtakkede stjerne i forgrunden ved Mars Sletten” Foto: Tanja Itenov

Som tallene vidner om, er Rusland en ung stat på kun 27 år, men med en historie der går tilbage til 1400-tallet, og derfor rummer både tsardømmets historie og historien fra det kommunistiske Sovjetunionen. Den Russiske Føderations nationale symboler afspejler de blandede historiske rødder.

Flaget, våbenskjoldet med den tohovedede ørn og nationalmelodien er tre af nationens symboler, der blev vedtaget i Det Russiske Parlament i årene efter 1990. Ruslands flag, den hvide-blå-røde trikolore, blev indført som nationalt flag første gang under tsar Nikolaj II i 1896 og genindført i 1991, efter 73 år med den røde fane med hammer og sejl som nationalflag.

Våbenskjoldet med den tohovedede ørn sås første gang på Ivan III’s segl i 1400-tallet og var et statssymbol frem til revolutionen, hvor hammer og sejl og den femtakkede røde stjerne overtog pladsen. I 1993 besluttede regeringen at genindføre den tohovedede ørn som nationalsymbol, men først i slutningen af 2000 var det lovmæssige arbejde på plads og symbolet blev taget i brug.

Blandede følelser for nationalmelodien

Efter Sovjetunionen ophørte med at eksistere var “Fædrelandssang” af Mihail Glinka Ruslands nationalmelodi. Og efter præsident Boris Jeltsins ordre skulle melodien fremføres uden ord. Først i januar 2001 kunne russerne igen synge med nationalmelodien ”Hymne til Den russiske føderation”. Rusland vedtog at genindføre melodien, skrevet af komponisten Alexander Alexandrov og en redigeret tekst oprindeligt skrevet af digtene Sergey Mihalkov. Samme melodi som blev indført af Sovjetunionens leder Josef Stalin i 1944.

Indførelsen af nationalmelodien bragte en del debat i Det Russiske Parlament. Kritikerne af sangvalget mente, at referencerne til sovjettiden og ikke mindst Josef Stalin var krænkende, mens fortalerne anerkendte valget som et kompromis mellem de historiske modsætninger. ”Kommunisterne var imod den tohovedede ørn og trikoloren fra tsartiden, som de betragter som et halvfascistisk, tsaristisk, bourgeoisisk foretagende, men fik melodien til at passe, mens de liberale partier, som var imod melodien, bevarede den tohovedede ørn og fanen.” skrev Anna Libak i Berligske Tidende forud for beslutningen.

Fest og protester i Moskva, Sankt Petersborg og flere andre byer

Demonstration i Sankt Petersborg i dag Foto: Andrey Kazankov

”Ruslands Dag” fejres i dag under parolen ”Fred mellem borgerne og et forenet Rusland”, og der bliver afholdt patriotiske koncerter og flaget med det russiske hvide-blå-røde flag. På dagen vil præsident Vladimir Putin på statens vegne uddele ærespriser til russere, der yder en særlig indsats for landet inden for kunst, kultur, videnskab.

Flere hundreder mennesker er blevet anholdt Foto: Andrey Kazankov

Men proteststemmer har også fundet anledning til at samles på ”Ruslands Dag”. I Moskva, Sankt Petersborg og flere andre byer melder de russiske medier om anti-korruptions-demonstrationer og masse-anholdelser. I Moskva deltog over flere tusinde personer i en demonstration arrangeret af oppositionslederen Alexei Navalny. Navalny nåede dog ikke selv at deltage ved demonstrationen, da han blev anholdt umiddelbart efter, at han forlod sit hjem. Den ellers lovligt anmeldte demonstration blev opløst, angiveligt fordi forsamlingen uden tilladelse ændrede den godkendte rute.

I Sankt Petersborg deltog ifølge øjenvidnerne mellem 6.-7.000 demonstranter. Det russiske website Fontanka.ru anslår antallet af demonstranterne til 10.000, mens det ifølge russiske myndigheder blot var 3.500. Flere hundreder mennesker i Moskva, Sankt Petersborg, Ekateringburg er blevet anholdt.

Share This