Rusland anerkender dokumenter udgivet af østukrainske udbryderrepublikker

Kreml  Foto: Dreamstime

Kreml Foto: Dreamstime

Rusland: Den russiske præsident Vladimir Putin underskrev lørdag et dekret, som anerkender dokumenter, såsom pas, kørekort eller fødselsattester, udgivet af de såkaldte ukrainske folkerepublikker Donetsk og Luhansk, som gældende i Rusland, skriver det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.

Ifølge Kreml skal beslutningen sikre “borgernes rettigheder og frihed” og er et resultat af “bredt anerkendte normer af international humanitær lovgivning”. Dekretet, som anerkender alle former for dokumenter, og eksempelvis også nummerplader, fra Luhansk og Donetsk, er ifølge Kreml midlertidig, indtil Minsk aftalen i Luhansk og Donetsk bliver efterkommet.

Ukraine har straks efter offentliggørelsen af dekretet betegnet Putins beslutning som uacceptabel og et klart bevis på russisk aggression mod Ukraine. Formand for Ukraine National Sikkerhedsråd Oleksander Turtjinov betegner Putins dekret som “de jura anerkendelse af en pseudostatslig terroristadministration.” Kreml bryder ifølge ham på denne måde Minsk aftalen. ota

Share This