Rumænien, ny sikkerhedspolitisk strategi

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rumænien: Den 30. juni vedtog det rumænske parlament næsten enstemmigt en ny sikkerhedspolitisk strategi for årene 2020 til 2024. Dokumentet blev forelagt parlamentet af præsident Klaus Iohannis. I parlamentet stemte 311 for, 4 imod og 38 undlod at stemme.

Medlemmer af partiet Sammenslutningen for Rumæniens Frelse kunne ikke stemme for, ikke på grund af den atlantiske linje, men fordi korruption i dokumentet ikke nævnes som en trussel mod Rumænien. Som sagt af Kamil Colus i en analyse for det polske Center for Øststudier (OSW, 15.7.20) er den sikkerhedspolitiske linje uændret. Ønsket er en styrkelse af EU og NATO og, et tættere strategisk samarbejde med USA.

Niveauet for landets militære udgifter skal være på mindst 2 pct. af nationalproduktet (BNP). Som Polen ønsker Rumænien endnu flere amerikanske soldater udstationeret permanent i Rumænien med fokus på Sortehav regionen. Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet har ikke ønsket NATO-tropper fast udstationeret.

Vestbalkan og tættere partnerskab mod øst, især med Moldova, er også højt prioriteret. Tonen over for Rusland er yderst skarp med omtale af den russiske cyberkrig, hybridkrig, russisk tilstedeværelse i Sortehavet og i den forbindelse annekteringen af Krim. Andre trusler er iflg. dokumentet følgerne af COVID-10 og terrortruslen.

Rumænien har siden årtusindeskiftet været tæt forbundet med USA, som Polen og Litauen accepterede Rumænien oprettelse af de berygtede CIA fangelejre på rumænsk territorium.  Rusland har forståeligt nok reageret skarpt. Fra udenrigsministeriet i Moskva lyder, at dokumentet kun vil øge spændingen i Sortehavsregionen.

De amerikanske styrker i Rumænien er udstationeret på rotationsbasis, bl.a. har USA en luftbase Mihail Kogalniceanu, et antimissil luftværnssystem og en panserdivision. De amerikanske baser er ikke oprettet gratis. Alene basen Mihail Kogalniceanu koster den rumænske statskasse 2.5 mia. dollar. Også i Kina-spørgsmålet har Rumænien valgt at følge den amerikanske linje fx når det gælder Huawei, 5G og telekommunikation. Rumænien har også afbrudt samarbejdet med Kina om anlæg af et atomkraftværk i Cernavoda.

Polen har aftalt at få atomkraft via et samarbejde med USA. Det blev bekræftet under mødet kort før det polske præsidentvalg mellem Andrzej Duda og Donald Trump. Det kan også ske for Rumænien. Det vil passe godt med Trumps ”US first” linje.