Rosenkrans skal beskytte Polen mod islamisering
Polen: Tusindvis af polakker vil i dag bede den såkaldte rosenkrans og danne en menneskekæde langs den polske grænse. Polakkerne vil bede om beskyttelse mod islamisering af Polen og Europa, skriver polske medier.
Hele aktionen begynder klokken 14 i 319 kirker langs den 3.511 kilometer lang polsk grænse og er arrangeret af den polske katolske kirke, som forventer, at op imod en million mennesker vil deltage ved bønnen. At arrangementet bliver afhold i dag, er ikke tilfældigt.
Dagen i dag markerer nemlig søslaget ved Lepanto, udkæmpet den 7. oktober 1571, hvor en flåde fra den Hellige Liga, et forbund af sydeuropæiske katolske sømagter under ledelse af Juan de Austria, besejrede en osmannisk flåde efter fem timers kamp i den nordlige del af Korinthbugten. Den osmanniske flåde kom sejlende østfra fra deres flådebase i Lepanto (i dag Naupaktos) og mødte den Hellige Ligas flådestyrker, der kom fra Messina. ota