Regeringsaftalen er nu på plads i Polen

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Oppositionen vandt som bekendt valget i Polen den 15. oktober. Nu har de tre koalitioner, der agter at danne regering, Borgerkoalitionen (KO), Tredje Vej og Nyt Venstre også enige om regeringsgrundlaget. Iflg. aftalen skal der lægges særlig vægt på sikkerhed og kamp mod Ruslands krig i Ukraine og klima og kvinderettigheder, ligesom der skal satses på forbedringer inden for uddannelsesområdet. På skatteområdet skal det ske via et nyt mere “predictable” opkrævningssystem. Sundhedssystemet skal ligeledes forbedres, de offentlige finanser skal gøres mere transparente, de offentlige medier “afpolitiseres”, ligesom der skal forbedringer til på boligområdet og på det sociale område.
Spørgsmålet om friere abort er ikke med i aftalen pga. uenigheder partierne imellem. Der er stadig nogen uenighed, når det gælder energipolitikken og LBGT rettigheder. “Hate Speech” (“had tale”) skal bekæmpes, hedder det. Tonen i den offentlige debat er kendt for at være barsk i Polen. Aftalen lægger også op til, at personer fra den tidligere regering kan stilles retligt til ansvar for brud på “rule of law”. Iflg. højrenationale medier inPolen kan der blive tale om hævnakter og politiske fængslinger a la dem, Polen oplevede før 1989, under kommunismen. Det at fængsle folk fra tidligere regeringer har vi oplevet i en del andre lande, også inden for EU.
Bondepartiet’ leder, Wladyslaw Kosniak-Kamysz skal være formand (“marshall”) for parlamentet de første to år, derefter afløses han af Wlodzimierz Charzasty fra Forenet Venstre. Præsident Andrzej Duda, valgt for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) har udpeget Mateusz Morawiecki, ministerpræsident i den gamle regering, til at lede forhandlingerne om en ny regering. Først om en uges tid vil Donald Tusk, ministerpræsident i den kommende regering kunne tage over. Så den ny regerings tiltræden må vente i et par uger.