Reaktioner på USAs angreb på Venezuela forskellige, også på Balkan

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

USA/Venezuela: Som omtalt på mreast.dk har reaktionerne på USA’s angreb på Venezuela og bortførelsen af Nicolás Maduro varieret – ikke mindst i Europa. Storbritanniens premierminister Keir Starmer er ikke uventet meget enig med Trump. Maduro er en illegitim præsident, siger han, og derfor beklager han ikke, at hans regime nu er et afsluttet kapitel.

Tysklands Friedrich Merz er et godt stykke ad vejen enig med Starmer, men mener dog, at USA’s aktion er ”kompleks”. Frankrig er derimod mere direkte i sin kritik og mener, at USA’s aktion underminerer international lov. Italiens Giorgia Meloni er kendt som en ven af Trump og betragter derfor angrebet som et ”legitimt forsvar”.

På Balkan er udmeldingerne også forskellige. Nordmakedonien, Albanien og Kosovo bakker klart op om Trump. For Kosovos vedkommende har det historiske årsager. Landets uafhængighed skyldtes som bekendt NATOs og USA’s militære intervention i 1999. Kroatien og Grækenland ”følger udviklingen nøje”, som det hedder. Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis har dog bakket op om Trump.

Det dybt kriseramte Bulgarien har meldt uklart ud. Landet er netop blevet en del af eurozonen, hvilket også har ført til protester på grund af udbredt frygt for prisstigninger. Et godt forhold til EU er derfor lige nu ekstra vigtigt. EU har dog, som det fremgår, ingen fælles politik.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan er også tvetydig. Han har lagt vægt på et godt forhold til både Trump og Maduro og har kort sagt ført en balancepolitik. Ukraine har støttet Trumps handling og ønsker ikke flere konflikter end nødvendigt med USA.

I det globale syd har kritikken været markant skarpere. Her er det mindre ukorrekt at betegne USA som en gangsterstat og angrebet mod Venezuela som et udtryk for kolonialisme. Indien bakker ikke op om USA. Mange forventer, at Trumps handling i endnu højere grad vil styrke BRICS-samarbejdet og den kinesisk-russiske akse.

USA’s handling er i god tråd med den såkaldte Kirkpatrick-doktrin, ifølge hvilken USA har ret og pligt til at vælte regimer, der ikke støtter USA, og acceptere autoritære pro-vestlige regimer. Denne linje er blevet endnu mere udtalt. Europa er presset, globalt svækket og – som det fremgår – internt splittet. I mange nytårstaler er der blevet set frem mod et turbulent 2026. Angrebet på Venezuela bekræfter dette.

Hvad der sker senere i år, er svært at sige. Trumps handling har i hvert fald ikke styrket hans rolle som fredsmægler i Ukraine.