Ratificering af samarbejdsaftale med Ukraine skaber problemer i Holland

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Illustrationsfoto: Ota Tiefenböck

Holland/Ukraine: En af de grupper som sidste år tog initiativ til den hollandske folkeafstemning om EU`s samarbejdsaftale med Ukraine, forsøger nu at stoppe den hollandske parlament i at ratificere aftalen, skriver Dutch News.

Den hollandske befolkning stemte ved en vejledende folkeafstemning i april nej til aftalen. Hollands premierminister Mark Rutte forsøgte efterfølgende at få garantier fra EU medlemslande, heriblandt garantier for at samarbejdsaftalen ikke er en forberedelse af Ukraines EU medlemskab. Garantier, som ifølge Hollands regerende parti ville gøre det muligt for parlamentet at ratificere aftalen til trods for befolkningens nej ved folkeafstemningen. Disse garantier lykkedes det Mark Rutte at få.

Gruppen Forum for Demokratiet mener, at det er forkert at vedtage samarbejdsaftalen på baggrund af garantierne og vil fredag forsøge at bringe sagen for en domstol for at hindre, at aftalen bliver bragt til afstemning og formentlig vedtaget.

Ved folkeafstemningen sidste år deltog 32 procent af stemmeberettigede hollændere, hvoraf 61 procent stemte nej til aftalen. ota

Share This