Putins talsmands dyre ur skaber mediestorm i Rusland

Den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov  Foto: Kremlin

Den russiske præsidents talsmand, Dmitrij Peskov Foto: Kremlin

Rusland: Dmitrij Peskov, talsmand for den russiske præsident Vladimir Putin, skaber overskrifter i Rusland. Peskov giftede sig i weekenden med den olympiske vinder Tatjana Navka og havde ved den lejlighed et ur på, som angiveligt koster 620.000 dollars ( omkring fire millioner kroner). Det skriver The Moscow Times.Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalny skriver på sin blog, at det er umuligt, at Peskov, hvis løn ligger på omkring 146.000 dollars (omkring en million kroner), har betalt for uret fra sin løn.

Peskov har ifølge The Moscow Times meddelt, at uret er en bryllupsgave fra hans kone, men russiske bloggere fandt straks billeder af Peskov, som viser, at han også havde uret på flere tidligere billeder.

Peskov og Navkas bryllup foregik i weekenden i Sotji i det ultraluksuriøse hotel Rodina, som blev lejet til formålet. Ifølge The Moscow Times blev alle omkringliggende strande overvåget under bryluppet. Derudover blev gæsterne fra tre omkringliggende hoteller flyttet til andre lokaliteter af sikkerhedsmæssige årsager. ota

Share This