Putins eks-rådgiver udtaler sig, her er et bud på Putins efterfølger

Vladimir Putin Foto: Kremlin

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: For årtier siden talte den kendte franske politolog Maurice Duverger om ”formidler klassen”, om de personer der i særlig grad er i stand til at påvirke den offentlige opinion, fx om udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Denne klasse har forandret sig markant efter eksplosionen i nyhedsstrømmen og påvirkningen via de sociale medier. Formidlerklassen kender vi på godt og ondt, når det drejer sig om Rusland og krigen i Ukraine.

Tidligere præsidentrådgivere har heller ikke holdt sig tilbage for at markere sig i debatten. Tænk blot på USA under og efter Trump. I Rusland har tidligere rådgivere og/eller oligarker også været på banen. De har før støttet Putin, for derefter at bryde med ham og arbejde fra udlandet. Én af dem er Abbas Galjamov, der arbejde for Putin i nogle år omkring 2008. Han mener iflg. et interview i det polske ”Newsweek”, at Putin alt i alt handlede rationelt og logisk på det tidspunkt, han var med. Det var før genvalget som præsident i 2012 og før Maidan og annekteringen af Krim. Men det ændrede sig med tiden og i særdeleshed op til invasionen af Ukraine 24. februar i år.

Putin, siger han, troede på at kunne sejre i en ”Blizkrieg” med få tab, og tog grusomt fejl i sine vurderinger af de holdninger, der kendetegnede Ukraines præsident Volodymyr Zelensky og den politiske elite i Ukraine helt generelt. Han mente øjensynligt, at de var ligesom politiske inderkreds omkring ham selv. Før 24. februar dyrkede det russiske militær ham som en gud. Da invasionen slet ikke forløb som forventet, opstod der uundgåeligt utilfredshed. Men det er lykkedes Putin at undgå at blive gjort ansvarlig, selv om det i mange lande i verden har været helt almindeligt for militærfolk at gøre præsidenter og politikere ansvarlige, når det er gået galt på slagmarken.

Modsat Zelensky har Putin ikke besøgt de russiske soldater på slagmarken. Det skete dog, da Rusland udkæmpede den anden Tjetenien krig. Det er, siger Galjamov, ikke sandsynligt, at Putin bliver væltet via et kup. Dertil har kredsen omkring ham og den lodrette akse, toppen inden for militæret og sikkerhedstjenesterne, for meget på spil. Frygten for politisk kaos, for et russisk ”Maidan” og/eller en februar-revolution i en 2022 udgave stikker dybt. De fleste russere frygter fremtiden, for de økonomiske udsigter er dårlige. Men de forholder sig stort set passivt. Det er derfor den kontrollerede overgang, der mest diskuteres. Modellen blev brugt, da Putin i sin tid overtog magten efter Jeltsin, og senere i flere Centralasiatiske lande, fx i Kazakhstan.

Putin garanterede, at Jeltsin ikke blev retsforfulgt. Det samme kræver Putin. En mulig efterfølger for Putin kan være Dmitri Kozak, som i mange år var vicestatsminister og siden januar 2020 stedfortræder for chefen for præsidentadministrationen. Han kendte Putin tilbage i 1990erne i St. Petersborg. Efter invasionen af Afghanistan forsvandt han uventet fra rampelyset. Han har arbejdet for en diplomatisk løsning i Ukraine, og skulle fortsat være en god ven af Putin og have Putins tillid. Han vil kunne garantere hans personlige sikkerhed, og ikke give efter for vestligt pres og fx går med til at udlevere ham til Haag-tribunalet. En anden mulighed er landbrugsminister Dmitri Patrusjev, søn af Nikolaj Patrusjev, sekretær i Sikkerhedsrådet og tidligere chef for sikkerhedstjenesten FSB, en tredje og fjerde ministerpræsident Mihail Misustin og Sergei Sobanin, Moskvas borgmester.  

Share This