Putin taler om problemer med økonomi, Tyrkiet og Ukraine

Vladimir Putin Foto: Kremlin

Vladimir Putin Foto: Kremlin

Rusland: Den russiske præsident Vladimir Putin talte i dag på en pressekonferrence i Moskva, hvor 1400 journalister deltog.Vladimir Putin begyndte sin tale med, at han allerede havde talt rigeligt om landets tilstand ved sine tidligere taler, og at han derfor egentligt ikke ved, hvad han skal tale om.

Derefter besvarede han de tilstedeværendes journalisters spørgsmål, heriblandt om den russiske økonomii, hvor han indrømmede økonomiske problemer forårsaget af faldende oliepriser, heriblandt faldende BNP og inflation, p.t. på 12,3 procent. Ifølge Putin har Rusland dog overkommet problemerne og vil til næste år kunne præstere en vækst af økonomien.

Vladimir Putin talte også om det anspændte forhold mellem Rusland og Tyrkiet efter tyrkernes nedskydning af det russiske bombefly, og betegnede Tyrkiets måde at tackle problemerne på som fjendtlig. Han gav samtidig udtryk for, at det på grund af Tyrkiets reaktion kan blive svært at genoprette et godt forhold mellem Rusland og Tyrkiet.

”Hvis det var en ulykke, skal man tage telefonen og aftale med den anden side, men de løb til Bruxelles og skjuler sig bag Nato, sagde Putin om tyrkernes reaktion.

En stor del af talen handlede om Ukraine, hvor Putin blandt andet nævnte, at russiske statsborgere er involveret i det østlige Ukraine og udfylder enkelte opgaver. Han afviste dog samtidig at Rusland har decideret militære enheder i området. ota

Share This