Putin bliver ikke væltet af sine egne, men hvem afløser ham?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Om Vladimir Putin på et tidspunkt bliver væltet af sine egne, har været ivrigt diskuteret i både USA og Europa. Men det scenarie er usandsynligt, fastslår Farida Rustamova, der er uafhængig russisk journalist og har fokuseret på magtforholdet og stemningen i for den russiske magtelite, inderkredsen omkring Putin. Sammen med sin kollega Maksim Tovkajel har han gennemført interviews med højtstående embedsfolk tæt på ministerpræsidenten (Misjustin). De er refereret i det polske ugeskrift ”Sieci”.

Iflg. Rustamova findes der i den nuværende magtelite ikke personer, der vil være i stand til at planlægge, organisere og gennemføre et kup mod præsidenten. Snarest bliver vi i den kommende tid vidner til en langstrakt krig i Ukraine, der i værste fald eskalerer og fører til atomkrig. Årsagen er for så vidt enkel. Putin har altid valgt at eskalere, hvis han føler sig presset, denne gang på grund af problemerne for det russiske militær på slagmarken.

Den eneste rigtig aktive og synlige gruppering i den russiske magtelite lige nu er krigspartiet, dem, der ønsker sejr i Ukraine for enhver pris. Her finder vi iflg. Andrei Percev, journalist ved portalen ”Meduza,” Aleksei Diumin, guvernøren fra Tula, Dmitri Mironov, tidligere leder i Jaroslav og i dag en af Putins rådgivere. Begge har haft regelmæssige møder med Tjeteniens leder Kadyrov, der står for den benhårde linje. I ”krigspartiet” (”høgene”) finder vi også Vietjeslav Volodin, speaker i Dumaen, generalsekretær i Forenet Rusland, Andrei Turtjak samt Sergei Kirijenko, vicechef i Kreml administrationen og tidligere ministerpræsident..

”Krigspartiet” ønsker forsvarsminister Sergej Sjojgu’s afgang. Havde Rusland vundet på slagsmarken, havde den siddende forsvarsminister (Sjojgu) været Putins naturlige afløser. Putins præsidentperiode udløber i 2024. Dmitri Medvedev, tidligere præsident, og vicechef for Sikkerhedsrådet har lagt en stadig mere hård linje og nærmer sig ”krigspartiet” (”høgene”).  Magten kan glide ”krigspartiet” af hænde. Det vil i givet fald ikke ske via et palads kup. Der findes folk i magteliten, der ønsker og derfor afventer en afslutning på ”specialoperationen”.

Flere analytikere i Rusland selv har bemærket, at ministerpræsident Misjustin helt har undgået at udtale sig om krigen i Ukraine (”specialoperationen”), ganske som det er tilfældet Moskvas borgmester Sergej Sobianin. Begge, mener analytikere, afventer, at Rusland bliver tvunget til at forhandle og indgå fred, og at forholdet til Vesten bliver mere ”normalt”, at Rusland bliver accepteret som ”spiseligt” i de vestlige hovedstæder. Det forudsætter dog, at Vesten er indstillet på en forhandlingsløsning og presser Ukraine til at gå den vej. Med andre ord, Vesten har stor indflydelse på, om ”krigspartiet” fortsat står stærkest i Rusland.

Forhandlinger om fred vil næppe kunne ske med Putin ved roret. Spørgsmålet er, hvilken fraktion, ”høgene” (”krigspartiet”) eller ”pragmatikerne” der står stærkest.  En yngre pragmatiker kunne i bedste fald blive Putins efterfølger. Det kan være Dmitri Patrusjev, den nuværende landbrugsminister og søn af Nikolaj Patrusjev, den tidligere sekretær for Sikkerhedsrådet. Det scenarie forudsætter dog en forhandlingsløsning. Med fortsat krig i Ukraine får vi efter Putins afgang sandsynligvis en meget hård magtkamp mellem ”høge” og ”pragmatikere”.