Provokationer i Østukraine tiltager i styrke
Ukraine: Urolighederne i det østlige Ukraine rammer nu igen Kharkiv, og denne gang har to mennesker mistet livet.
“Det er to ekstremistiske grupper der har stødt sammen. Den ene af dem er en prorussisk militant gruppe og den anden en ukrainsk radikalgruppe, som er kendt her for sin brutalitet imod ukrainske aktivister, fortæller Mr. Easts kilde i Kharkiv, som af sikkerhedsmæssige grunde ønsker at være anonym. Han er overbevist om, at begge grupper får økonomisk hjælp fra et ukendt sted og at deres formål er at skabe provokationer.
“Ingen af grupperne har en nævneværdig støtte i befolkningen, hovedparten af befolkningen i Kharkiv støtter Ukraine, og den nye ukrainske regering, vi gør alt for at undgå den type provokationer, siger Mr. Easts kilde.
Der har i løbet af de seneste dage været lignende sammenstød i byen Donetsk, hvor et person har mistet livet. Det ukrainske forsvarsministerium er på baggrund af begivenhederne i det østlige Ukraine kommet med en erklæring om, at Ukraine ikke vil acceptere samme fremgangsmåde, som det russiske militær benyttede på krim.
“Det er et veletableret mønster fra Den Russiske Føderation at komme for at beskytte russisk befolkning i området. Provokation , der fandt sted i Donetsk er begået af mennesker, der kom fra Den Russiske Føderation. Vores væbnede styrker vil ikke tillade tilstedeværelse af udenlandske tropper på ukrainsk territorium. Vores tropper er i fuld kampberedskab , er i deres respektive områder, ” siger den ukrainske forsvarsminister Igor Tenyukh til nyhedsbureauet Unian. ota