Protestdemokrati og styret demokrati vinder terræn

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Georgien: Konsolideret demokrati, forstået som frie og fair valg og respekt for andre holdninger end ens egne, har svære vilkår for tiden. Hybrid-krigen mellem Rusland og Vesten har gjort ondt værre. Indblanding i valg ude fra, det være sig fra EU, USA og/eller Rusland, har taget til i omfang. Senest har Georgien’s Drøm, Georgien’s regerende parti, beskyldt vestlige lande for at støtte protest-demonstrationerne 4. oktober i kølvandet på lokalvalgene, hvor Georgien’s Drøm sejrede, men opposition valgte at boycotte dem. Opfordringen fra opposition lød i den engelske version: “Take to the streets, not to the polls”. Mindre grupper forsøgte forgæves at trænge ind i præsidentpaladset. EU har sat optagelsesforhandlingerne med Georgien på pause og krævet alle fængslede frigivet.

Om omtalt i mreast.dk er det bestemt ingen hemmelighed, at også EU, ikke kun Rusland blandede sig i valget i Moldavien, et lille og fattigt land, men geostrategisk vigtigt her under den nye hybrid-krig med Rusland. Allerede før valget blev to prorussiske partier forbudt, og her efter valget tyder alt på, at valgkommissionen også vil forbyde partiet Partiet for Demokrati Hjemme (PPDA), der er i opposition til det pro-EU partiet PAS (partiet for Aktion og Solidaritet) og præsident Maia Sandu og er blevet erklæret prorussisk. Iflg. valgkommissionen har PPDA forbrudt sig mod de regler, der gælder under valgkampe (på engelsk: “Campaign Transparancy rules”), herunder brug af de sociale medier. Som i andre lande, fx Rumænien og Albanien er det med særligt fokus på Tik Tok. Valgkommissionen har også bemærket, at George Simion, leder af højrealliancen Union af Rumænere (AUR), der er forbudt indrejse i Moldova, på en video opfordrede vælgerne i Moldova til at stemme på PPDA. Myndighederne nåede ikke at forbyde partiet før valget, men det kan ske her efter. Foreløbig er al statsstøtte til partiet blevet inddraget. Forbydes PPDA vil PAS få tre ekstra pladser i parlamentet.

Georgien og Moldova ønsker begge optagelse i EU, men det regerende parti i Georgien, Georgiens Drøm, fører flervektor-politik, ønsker samarbejde med Vesten, Kina og Rusland på samme tid. Det regerende parti i Moldova, PAS og præsident Maia Sandu, støtter modsat den hårde linje over for Rusland.

Økonomisk har Georgien klaret sig klart bedst, havde sidste år iflg. Verdensbanken en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på 9.4 pct., mens Moldova måtte nøjes med 0.1 pct. Det animerer ikke Georgien til at fravælge Rusland og slet ikke Kina. Både i lande der orienterer sig mod vest (EU og USA) og mod øst (Kina og Rusland) ser vi en bevægelse mod enten protest-demokrati eller et styret (“managed”) demokrati, hvor der gribes hårdt ind over for udenlandske NGO`ere, indføres love mod udenlandske agenter og mod “fake news” fra udlandet.

Udfald af valg accepteres ikke af den tabende part. Det skete efter 1. runde af det rumænske præsidentvalg sidste år, derfor bruges udtrykket “den rumænske model”. Den har været på tale at bruge også ved præsidentvalget i Polen, her rettet mod Nawrocki, og parlamentsvalget i Tjekkiet her i 2024, rettet mod Babis – og andre steder.