Produktion af tjekkisk klassiker i Polen skaber vrede i Tjekkiet
Tjekkiet/Polen: Flygtning af produktion af en tjekkisk klassiker, piskoty – en slags ladyfingers – til Polen skaber vrede på sociale medier i Tjekkiet. Produktion i Polen betyder, at produktet har mistet smag, konsistens, farve og form, mener de tjekkiske forbrugere. Det skriver den tjekkiske avis Dnes.
De tjekkiske ladyfingers ved navnet Opavia er et gammelt tjekkisk produkt, hvis produktion mærkets nuværende ejer, virksomheden Mondelez, har flyttet til Polen.
Det har ifølge tjekkiske forbrugere forringet kvaliteten så meget, at produktet intet har tilfælles med det oprindelige produkt produceret siden det tidligere Tjekkoslovakiet.
De utilfredse forbrugere har dannet Facebook-grupper, som opfordrer til boykot af produktet.
Producenten afviser, at der er ændret på sammensætningen af indgredienserne i produktet eller produktionsmetoden, og heller ikke de tjekkiske forretninger melder foreløbigt om fald i omsætningen på grund af forbrugernes utilfredshed. ota