Prisloftet på russisk olie er ikke et ”magisk våben”

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Ni måneder efter invasionen af Ukraine strømmer penge fra olieindtægter stadig til den russiske statskasse. Det fremgår af en analyse i det britiske ”Newsweek”. Olieprisen har, trods fald i olieeksporten til Vesten, holdt sig på samme niveau som i årene fra 2014 til 2020. Indtægterne fra oliesalg skønnes at blive 265 mia. dollar i 2022. Det vil EU og USA gerne ændre. Derfor blev der 5.december indført et prisloft for russisk gas på 60 dollar tønden.

Rusland vil til en pris på 60 dollar stadig have et overskud, da produktionsomkostningerne pr. tønde olie er beregnet til mellem 20 og 44 dollar. Forsikringsselskaber må kun indgå aftaler med redere, der fragter olie til en pris på maksimum 60 dollar tønden. 95 pct. af skibene der transporterer russisk olie er ejet af vestlige firmaer. Men et prisloft er ikke et ”magisk våben”. Som sagt i tidligere analyser i mreast.dk, det store spørgsmål er, hvordan Rusland vil reagere. Skulle Rusland nægte at følge prisloftet og undlade at sælge olie vil det betyde stigende verdensmarkedspriser på olie.

USA vil næppe i praksis kompensere de lande, der rammes af prisstigninger. Med stigende priser vil Rusland kunne få samme indtægter trods lavere eksportmængde. 40 pct. af Ruslands eksportindtægter stammer fra oliesalg. Under corona krisen nedsatte Rusland produktionen af olie med 2 mio. tønder om dagen, men tabet af indtægter fra oliesalget var beskedent, da prisen på olie og gas samtidig gik markant i vejret.

Kina, Indien og Indonesien har ikke tilsluttet sig prisloftet. De vil derfor sikkert kunne importere russisk olie til endnu lavere pris. De tre lande har allerede arbejdet på at skaffe sig alternative forsikringer på ”day to day” basis. Mangel på tankskibe kan også blive et problem. Mange redere vil sikkert ikke turde fragte russisk gas, da de ikke kan være sikre på, at lasten af olie overholder reglen om et maksimum 60 dollar pr. tønde. Det vil meget vel kunne ramme verdens fattige lande.

Omgåelse af 60 dollar reglen kan også blive et problem. Omgåelser har vi i stor stil oplevet, når det gælder finansielle sanktioner mod Rusland indført efter annekteringen af Krim i 2014. Det globale marked er blevet klart mere fleksibelt; alene derfor er det blevet lettere at omgå vedtagne regler. Formuleringerne i de relevante love og regler for prisloft, er typisk vage. Det vil være lettest for ikke-G7 lande at omgå prisloftet. I USA og i EU-lande vil kontrollen formentlig være bedre.