Prag orker ikke Janukovitj-opdateret

David Cerny Fuckfinger

Foto: David Cerny

Tjekkiet/Ukraine: Flere kendte tjekkere, hovedsageligt kunstnere og sportsmænd, samt enkelte lokalpolitikere, er gået sammen om en fælles protest mod den ukrainske præsident Viktor Janukovitjs besøg i den tjekkiske hovedstad Prag. Præsident Janukovitj skal ifølge planerne komme på officielt besøg og mødes blandt andet med den tjekkiske præsident Milos Zeman.

Initiativtagerne til protesten mener, at præsident Zeman skal aflyse besøget på grund af urolighederne i Ukraine og præsident Janukovitjs rolle i dem. Præsident Zeman har foreløbigt meddelt, at han ikke har planer om at aflyse besøget. Hans talsmand oplyser ifølge de tjekkiske medier, at præsident Zeman ønsker en dialog med alle parter i den ukrainske konflikt.

Det er ikke første gang, at kunstnere og andre kreative mennesker, ikke er enige med præsidenten. De fleste af dem har ved præsidentvalget sidste år stemt, på Zemans modkandidat Karel Schwarzenberg, og har ikke ligefrem varme følelser for præsident Zeman. En af oprørerne er den kendte tjekkiske kunstner David Cerny, som sidste udformede en kæmpemæssig fuck-finger, og installerede den på floden Moldau, pegende mod slottet, hvor præsidenten bor. ota

Opdateret 5.2.

Initiatiativgruppen til protesten mod præsident Janukovitjs besøg i Prag fik onsdag støtte fra Prags borgmester samt flere lokale politikere i Prag.

“Det ville være helt absurd, hvis præsident Janukovitj, skulle lande i Vaclav Havel Lufthavn,” siger borgmesteren i Prag, Tomas Hudecek, ifølge de tjekkiske medier.

Share This