Præsidentvalg i Hviderusland, Lukasjenko er stensikker på genvalg 

Lukasjenko-Foto-Press-Service-of-the-President-of-the-Ukraine

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Hviderusland: I denne weekend afholdes der præsidentvalg i Hviderusland. Valget får nok ikke samme omtale som valget i USA, selv om Trump og Lukasjenko måske har visse fælles personlige træk. Lukasjenko har haft magten i ikke mindre end 30 år og kan se frem til at blive genvalgt for 7. gang! Den største trussel mod ham var de omfattende protestdemonstrationer i august 2020, som varede hele året ud. Årsagen var dengang det forfalskede præsidentvalg. Samme protester oplever vi næppe denne gang, for oppositionelle er enten i fængsel eller i eksil.

Fire andre kandidater kan stille op , men det er kun “til pynt”. Skal vi tro en pressemeddelse fra regeringen den 18. januar har Lukasjenko frigivet 23 politiske fanger for at vise vælgerne sin “gode vilje”. Blandt dem skal være Sergei Thikanovsky, oppositionslederen Svetlana Thikanovsky’s mand. Sidste år fik Lukasjenko indført en ændring i forfatning, hvorefter parlamentet, den al-hviderussiske folkeforsamling, opgraderes. Det kan iflg. analytikere i Hviderusland indicere, at Lukasjenko på et tidspunkt efter genvalget agter at trække sig og i stedet blive formand for parlamentet og ad den vej sikre en stabil overgang. Hans søn Kolya er nævnt som mulig efterfølger.

For at fremme sin popularitet har Lukasjenko hævet lønninger og pensioner. Grundet mangel på arbejdskraft er lønningerne i 2024 steget markant. Reallønnen skal være vokset en del trods høje prisstigninger. Stigningen i landets bruttonationalprodukt (BNP) er steget med 4 pct. IT sektoren er på retur, men borgerne beskyttes “fra vugge til grav” næsten som før 1991, året for Sovjetunionens opløsning og kommunismens endelige fald.

Lukasjenko er siden krigen i Ukraine blevet stærkt afhængig af Rusland og sanktioneret af Vesten. Før 2022 førte han i perioder en ret selvstændig linje i forhold til Moskva og var derfor ret populær i flere vestlige lande, ja selv i de baltiske lande. Lukasjenko var vært for seriøse forhandlinger om fred i Ukraine efter den russiske annektering af Krim og krigen i Donbas, kaldt Minsk-processen. Hvor kommende fredsforhandlinger skal finde sted, vides endnu ikke.

Share This