Polske tyves kreative metoder i juletiden

Polen: Det polske politi advarede i juletiden imod nye kreative metoder, polske tyve benyttede under jule- og nytårfestlighederne. De mest benyttede kalder politiet for “en fiktiv julegave” og “hængelås på bilens håndtag”, skriver polske medier.

Især i Warszawa og andre store byer er der blevet rapporteret flere sager om fiktive julegaver, hvor en flot pakket julegave er blevet stillet foran lejligheds- og villadøre. Personerne der åbnede pakken fandt ud af, at den var tom. Værre blev det dog at pakken ikke blev åbnet og stod ved døren i flere dage. Sådan en pakke signalerede nemlig fri bane for tyverne, altså at lejlighedens beboer ikke var hjemme.

En anden udbredt taktik i juletiden var ifølge politiet en hængelås sat op på en bildør med en besked om, at bilens ejer skulle sende 500 zloty (ca. 880 kroner) på en bankkonto for at få tilsendt en kode til låsen. ota

Share This