Polsk-tjekkisk filminstruktør præsenterer filmen om “en tjekkisk jøde” ved navn Franz

Filmens officielle poster

Polen/Tjekkiet: To år efter filmen Den grønne grænse, som hun blev angrebet for af polske politikere, har instruktør Agnieszka Holland en ny film i biograferne. Og de polske politikers angreb på Hollands tidligere film havde ikke kun en negativ virkning, siger Agnieszka Holland i et interview med den slovakiske avis Pravda. Den gav nemlig hendes film større omtale.

Den nye film hedder Franz og er dedikeret til forfatteren Kafka. Ifølge Holland var filmen ikke helt nem at skaffe penge til i Polen, hvor hun, ifølge hende selv, blev spurgt om, hvorfor hun ville lave en film “om en tjekkisk jøde”. Instruktøren svarede, at Kafka trods alt var en verdensarv, og at hans bøger læses over hele verden. I et interview for den slovakiske avis Pravda afslørede hun, hvordan hun selv er forbundet med Kafka og hvad en film om Kafka fortæller os. Desuden, hvorvidt hun tror, at filmen har en chance for at vinde en Oscar, hvor Polen sender den til, som landets repræsentant.

Ifølge Holland, er Franz Kafka måske tættere på nutidens generation af unge mennesker end han var på sin egen – i sin følsomhed, sin tendens til angst, det faktum, at han foretrak at skrive frem for at tale og mødes personligt… Ja, selvom der også var mennesker i hans generation, der blev opfattet som skøre, mærkelige eller mislykkede på det tidspunkt. Men i dag er der mange neuroatypiske mennesker som Franz, der ikke passer ind i normalitetens regler – før gemte de sig måske. I dag begynder vi at forstå, hvorfor Franz var ude af stand til et almindeligt liv, og hvorfor de, der var tættest på ham – hans mor, far og andre, der ønskede ham det bedste – ikke kunne forstå hans handlinger. Franz foretrak at skrive breve frem for at tale direkte med nogen, der var ingen virtuel virkelighed dengang, alt fungerede analogt. Kafka levede i en parallel virkelighed meget mere end i den normale – i dag begynder flere og flere mennesker, ikke kun unge, at leve på denne måde, siger Holland til Pravda.

Agnieszka Holland er uddannet fra Filmskolen i Prag, taler flydende tjekkisk og betegner Tjekkiet som sit andet hjemland. Filmen har endnu ikke en dansk premieredato, men den har haft premiere i Tjekkiet den 25. september 2025. ota

Share This