Polsk konge reddede Wien fra ødelæggelse, men en statue af ham ville opildne til had

Af Ota Tiefenböck

Østrig/Polen: Wiens socialdemokratiske medlemmer (SPÖ) af Wien byråd afviser fortsat et rejse en statue af den polske konge Jan Sobieski III. Det besluttede de socialdemokratiske medlemmer i kommunalbestyrelsen i Wien i sidste uge.
“Et monument har ingen plads i Wien, hvis det diskriminerer eller indgyder had. Mindesmærker skal ……..fremhæve fred og forståelse og må ikke give mulighed for diskrimination og udelukkelse. Der er ikke noget monument i Wien, der opfordrer til fremmedhad, antiislamske eller anti-tyrkiske taler. Et monument der fører til diskrimination eller opildner til had hører ikke hjemme i Wien, skriver den socialdemokratiske medlem af kommunalbestyrelsen i Wien, Aslihan Bozatemur på Facebook.
Wiens bystyre (ledet af SPÖ) meddelte allerede i slutningen af 2024 en definitiv afvisning af det planlagte monument på Kahlenberg i Wien. Begrundelsen var også dengang bekymring for, at statuen kunne misbruges til “xenofobisk agitation” eller fremme anti-islamiske og anti-tyrkiske holdninger. I februar 2026 har det østrigske parti ÖVP stillet nye forslag om at etablere en “Sobieski-promenade” og et alternativt mindesmærke for at ære byens befrier, men også dette forslag er blevet afvist.
Beslutningen om at droppe statuen har ført til en diplomatisk krise mellem Østrig og Polen. Polen har nemlig allerede produceret en bronzestatue af Sobieski, som var tiltænkt Wien, og som blev færdiggjort i 2018 af den polske kunstner Czesław Dźwigaj, men Wien har afvist at modtage den.
Reaktionerne fra Polen kan opdeles i tre hovedpunkter. Mange polakker påpeger det paradoksale i, at manden, der reddede Wien fra total ødelæggelse, nu bliver afvist af samme by. Den polske ambassadør i Østrig har offentligt kritiseret, at Wien har mindesmærker for figurer som Che Guevara og Stalin (* se forklaring), men ikke for den konge, der sikrede byens overlevelse. I den polske debat bliver Wiens argument om at undgå “islamofobi” ofte affærdiget som historieløs politisk korrekthed. Polske historikere understreger, at Sobieski faktisk havde stor respekt for tyrkisk kultur og orientalsk stil, og at sejren handlede om europæisk forsvar, ikke religiøst had.
Statuen blev færdiggjort allerede i 2018, og polske myndigheder og den polske befolkning følt sig ført bag lyset, da de mener, at Wien oprindeligt havde givet grønt lys. At statuen nu må “vandre” rundt i Polen (den har senest været udstillet i Kraków og Kończyce Wielkie), ses som et konkret symbol på det fejlslagne samarbejde.
Jan Sobieski III betød overlevelse for Wien. Som polsk konge og øverstkommanderende for de kristne allierede styrker blev han byens redningsmand under Slaget ved Wien i 1683. I Wien huskes han stadig som en helt. Han modtog titlen “Christendommens frelser” fra paven og paraphraserede Julius Cæsars berømte ord som: “Veni, vidi, Deus vicit” (Jeg kom, jeg så, Gud sejrede). Wien havde været belejret af osmanniske tropper i to måneder og var tæt på at falde. Sobieski ledede det afgørende modangreb den 12. september 1683, der brød belejringen og tvang osmannerne på flugt. Han førte personligt an i spidsen for ca. 18.000 ryttere, herunder de berømte polske “Vingede Husarer”. Det regnes for at være historiens største samlede kavaleriangreb og var det, der endegyldigt afgjorde slaget. Hans sejr markerede det endelige stop for det Osmanniske Riges ekspansion i Centraleuropa. Herefter ophørte osmannerne med at være en trussel mod Wien og det kristne Europa.
- På en bygning i Meidling (Schönbrunner Schloßstraße 30) sidder en marmortavle med et bronzerelieff af Stalins ansigt. Den markerer, at han boede der i 1913. I december 2024 stemte byrådet i distriktet for at beholde tavlen med henvisning til, at den er et historisk dokument, selvom den er meget omstridt.
