“Polsk fortælling” eller folkedrab? Spændinger mellem Polen og Ukraine fortsætter
Polen/Ukraine: Polens Institut for National Erindring (IPN) har kritiseret lederen af et lignende institut i Ukraine, Oleksander Alferov. Oleksander Alferov havde kaldt massakrerne i Volhynien i 1943-44, hvor omkring 100.000 polakker blev dræbt af ukrainske nationalister, for en del af en “polsk fortælling”. I Polen bliver massakrene kaldt for folkedrab.
“Volhynien-tragedien er en af Polens statsmyter……..et af nøgleelementerne i den polske store fortælling. De opfatter den ikke i tal, men i følelser. Spørg ukrainere, hvor mange mennesker døde under Holodomor? De vil fortælle jer det – millioner. Nogen vil sige – 3, nogen – 10. Og tallene, selv blandt videnskabsmænd, er forskellige – fra 3,5 til over 10. Det er nationens smerte. Polakker har deres egen smerte. For de fleste ukrainere er det blot en lokal historie, fordi det kun skete i Volhynien. Og de polakker, der forlod landet, bosatte sig senere i hele Polen,” sagde Alferov bl.a. ifølge Ukrainska Pravda.
Alferov afviser, at der var tale om folkedrab, da der ifølge ham var ofre på begge sider. Han forsvarer desuden de daværende ukrainske nationalisters ledere Sjukhevitj og Bandera, som i Ukraine bliver opfattet som helte.
“Dengang blev civile dræbt af forskellige årsager. De (polakkerne) søger efter Sjukhevitjs ordrer. Der var ingen. De dæmoniserer Bandera. Man kan dæmonisere, men det er bedre at overlade nationale historier til de lande, hvor de blev skabt,” sagde Alferov endvidere.
Massakrene i Volhynien og Galicien er et åbent stridsspørgsmål mellem Ukraine og Polen. I 2024 sagde Władysław Kosiniak-Kamysz til tv-stationen Polsat, at Polen ikke vil støtte Ukraines medlemskab af EU, hvis der ikke kommer afklaring og ukrainsk anerkendelse af massakren i Volhynien. Ligeledes Polens præsident Karol Nawrocki sagde, at problemet omkring Volhynien skal løses, inden Ukraine kan blive medlem af EU. ota
Hvad skete der i Volhynien? Se denne dokumentar, husk at klikke på undertekster, så kommer danske undertekster frem.
Volhynien-massakren var en af de mest brutale og tragiske episoder under Anden Verdenskrig. Mellem 1943 og 1945 iværksatte den ukrainske oprørshær (UPA) en etnisk udrensningskampagne mod den polske civilbefolkning i Volhynien-regionen og det østlige Galicien – områder, der tilhørte Polen før krigen. Dette voldelige program var baseret på den radikale ideologi fra Organisationen af Ukrainske Nationalister (OUN), hvis mål var fuldstændig fjernelse af polakker fra regionen og sikring af disse områder for den fremtidige ukrainske stat. Da Nazityskland angreb Sovjetunionen i juni 1941, kollapsede de eksisterende magtstrukturer, og ukrainske nationalister brugte kaoset til at organisere, udvide og bevæbne deres enheder. I begyndelsen af 1943 iværksatte UPA-enheder koordinerede angreb på polske landsbyer. Hele samfund blev mål – familier blev myrdet, landsbyer blev brændt ned, og overlevende blev tvunget til at flygte. Voldens højdepunkt fandt sted under den såkaldte “Blodige Søndag” den 11. juli 1943, da UPA-enheder samtidig angreb næsten 100 polske steder. Landsbyer som Ostrówki, Wola Ostrowiecka og Kisielin blev steder for forfærdelige massakrer. Ved afslutningen af disse operationer blev cirka 100.000 polske civile – hovedsageligt kvinder og børn – myrdet, og hundredtusindvis flere blev fordrevet fra deres hjem.